To skridt foran
Vi har tidligere omtalt en ekspropriationssag, hvor en kommune måtte ud i først en ekspropriation efter vejloven, og dernæst efter planloven for at kunne anlægge en p-kælder på byens centrale torv. Sagens kerne er en række jordankre, der er boret ind i undergrunden under flere af ejendommene, der omkranser byens torv. Jordankrene var nødvendige for […]
Læs mere Ingen kære mor i taksationskommissionenNogle gange går bølgerne højt på ekspropriationsforretninger. Det er ikke mærkeligt, da ekspropriation omhandler et tvangsindgreb i den private ejendomsret – noget som har stor følelsesmæssigt betydning for langt de fleste mennesker. Derfor kan det også ramme ekstra hårdt, når en lodsejer rammes af det der omtales som “erstatningsfri regulering”. Det betyder nemlig, at lodsejer […]
Læs mere Fuld erstatning – Min bare …Når man er blevet eksproprieret eller har indgået en frivillig aftale på ekspropriationslignende vilkår, vil det i mange tilfælde medføre, at lodsejer modtager erstatning i form af et pengebeløb. I nogle tilfælde rejses spørgsmålet, om dette pengebeløb er skattefrit for lodsejer eller om en andel skal gå til det store fællesskab. En af nøgleparagrafferne er Ejendomsanvancebeskatningslovens § 11 stk. 1., der siger at fortjeneste indvundet ved ekspropriation ikke er skattepligtigt. […]
Læs mere Smil, ekspropriation eller aftale – Part 4Frivillig aftale, ekspropriation eller hybrid I forbindelse med offentlige anlægsprojekter har anlægsmyndigheden, hvad enten den er statslig eller kommunal, mulighed for at erhverve nødvendige arealer og rettigheder til projektet på tre måder. Frivillig aftale Ekspropriation Eller hybriden, som vi kalder Aftale på ekspropriationsvilkår. Alle tre måder kræver, at de almindelige betingelser for ekspropriation er opfyldt. […]
Læs mere Smil, ekspropriation eller aftale – part 3Vi kender alle til de store infrastrukturprojekter – jernbaner, motorveje, metroer og letbaner. Når sådan et projekt åbner og tages i drift, er det vel færdigt, men anlægsprojekter slutter jo ikke når majestæten klipper snoren. Efter åbningen er der forsat mange forskellige opgaver i gang. Nogle opgaver bliver naturligvis lukket hurtigt, mens andre opgaver kan […]
Læs mere Hvornår er vi der? Skel efter ekspropriationDet er ofte en problematik der dukker op på ekspropriationsforretninger – kommunale som statslige – hvad sker der når anlægsarbejderne er udført, hvordan retableres de midlertidige arealer og hvordan tilbageleveres de til lodsejer? Og det der ved første øjekast som regel virker oplagt og rimeligt er, at anlægsmyndigheden naturligvis retablerer efterfølgende til samme stand som […]
Læs mere Hvem lægger fliserne? – Retablering efter ekspropriationEt smil er som bekendt den korteste afstand mellem to mennesker, men et smil er sjældent hvad man møder, når talen falder på ekspropriation – og ofte med god grund, da ekspropriation kan vække ærgrelser og bekymringer hos berørte lodsejere. Følelserne kan endog blive forstærket af ekspropriationsprocessens kompleksitet, som af den almindelige borger kan opleves […]
Læs mere Smil, ekspropriation eller aftaleDet er to begreber vi ikke ofte ser i sammenhæng, men det gør vi nu i en sag om bl.a. jordankre, hvor en kommune ikke fik medhold i, at der kunne eksproprieres med hjemmel i vejloven til et privat drevet p-anlæg under offentlig vej. Den sag har vi beskæftiget os med i et tidligere blogindlæg. […]
Læs mere Torterstatning og ekspropriationshjemmelBag ved den for nogen lidt kontroversielle overskrift gemmer der sig en nylig afgørelse ved Landsretten – for princippet om brug af den offentlige vurdering ved mangel af sammenlignelige handler stadfæstes. Banedanmark har med bistand fra COWI A/S og Kammeradvokaten ført en taksationssag for både By- og Landsret vedr. fastsættelse af erstatning for arealafståelse på […]
Læs mere Den offentlige vurdering holder!Bærekraft kalder man bæredygtighed på norsk, og det er en god indgang til COWIs tilgang til FNs 17 verdensmål (Sustainable Development Goals) der sætter dagsordenen for bæredygtighed. I Areal og Rettigheder har verdensmål nr. 1, afskaf fattigdom og særligt delmål 1.4, lige rettigheder til ejerskab, her fast ejendom, været en del af vores forretning og […]
Læs mere SDG is in our DNAEn blog om forsynings- og miljøret i praksis
A COWI blog about Urban Development
treoghalvfjerds 