Rigtige løsninger på afveje

Man påstår, at kærlighed ikke kender nogen grænser.

Det samme kan indimellem siges om anlægsprojekter. I hvert fald når det gælder placeringen af ledninger i forhold til matrikelskel.

Et grundprincip for anlægsprojekter er, at man skal forstyrre sin omgivelser mindst muligt. Det er faktisk en del af nødvendighedskravet i Grundlovens § 73, nemlig at man kun må lave indgreb på privat ejendom, når det ”kræves”. Det paradoksale er imidlertid, at nogle gange er det mindst indgribende faktisk at forstyrre naboen og ikke sig selv.

Forestil jer følgende:

En ledningsejer skal nedgrave et kabel mellem to punkter som led i en opgradering af sit ledningsanlæg. Ledningsejeren er tilmed i den heldige situation, at han også ejer arealerne mellem de to punkter, så ledningen kan faktisk etableres uden at skulle berøre naboers ejendom. Arealet, hvor man planlægger at etablere ledningen, er i dag et grønt område med buske og træer, som skærmer for en støjskærm til en hovedvej der ligger nord for det grønne område. Træer og buske har stået der i over 20 år, så arealet forekommer grønt og frodigt. På den sydlige side af det grønne område ligger en vej parallelt med det grønne område – i det her tilfælde en privat fællesvej. På den sydlige side af vejen ligger en række boligblokke, som alle har en fin udsigt til det grønne område, og de kan faktisk kun skimte støjskærmen i vintermånederne, når der ikke er blade på træerne.

Hvis man etablerer ledningen på ledningsejerens egen ejendom, bliver det nødvendigt at fjerne den grønne beplantning for at kunne grave ledningen ned. Efterfølgende vil der ikke kunne genplantes i samme omfang, idet ledningen skal holdes fri for trærødder i et bælte på 4 meter.  Boligblokkene ville dermed få udsigt til en uskøn støjskærm i stedet for fine træer og buske, som de har i dag.

Hvis man derimod etablerede ledningen ude i den private fællesvej, så ville der skulle ske trafikomlægning i etableringsfasen, som givet fald ville genere beboerne i boligblokkene, da det er dem som benytter vejen mest. Til gengæld vil vejen kunne genetableres oven på ledningen, og der ville ikke være nogen synlig ændring i den permanente situation.

Så hvis man spørger naboer, kommune, naturelskere og andet godtfolk: Hvad er den rigtige løsning her? Så vil langt de fleste nok mene, at det er mest fornuftigt at placere ledningen i vejareal i stedet for i det grønne område. Men denne løsning vil kræve samtykke fra ejerne af den private fællesvej, og man vil rent faktisk placere et ledningsanlæg på en naboejendom i stedet for inde hos sig selv. Det er derfor ikke usædvanligt, at man kan stå i en situation, hvor man er afhængig af en frivillig aftale, da betingelserne for ekspropriation ikke er opfyldt pga. nødvendighedskravet, som nævnt ovenfor.

Disse dilemmaer møder vi ofte i anlægsprojekter og det ikke altid åbenlyst, hvad den gode løsning er. Nogle gange er der desværre kun dårlige løsninger, og så må man vælge den mindst ringe. Den samlede projektøkonomi spiller naturligvis også en vigtig rolle i beslutningsprocessen. Hvis den gode løsning samtidig medfører en væsentlig fordyrelse af projektet, kan det godt betyde, at den ”gode løsning”, ikke er den rigtige løsning alligevel. I eksemplet ovenfor kunne man foreslå, at man lavede ledningen i en styret underboring under det grønne område. Styrede underboringer er sædvanligvis meget dyrere end gravede ledningstracéer, og det er også meget vanskeligt at drifte ledninger i styret underboringer efterfølgende, da de i praksis ikke er tilgængelige.  Det kan være væsentlige argumenter for, hvorfor man fravælger denne type løsning.   

Hvis man etablerer ledningen i den private fællesvej, skal man overveje hvilke vilkår den skal etableres på, herunder om vejlovens gæsteprincip, jf. vejlovens §77, stk 2. skal fraviges og man skal også påregne ekstra udgifter til forhandling med lodsejere m.v.

Det vigtigste i processen er at få undersøgt alle alternativer og få dem holdt op mod hinanden. I den forbindelse er det også vigtigt med en god lodsejerdialog. Ofte finder man de gode løsninger i samarbejde med lodsejerne, da de har den bedste viden omkring en given ejendom. Og det er ofte, at løsningen kan findes i hvordan en given lodsejer anvender sin ejendom der gør, at nye muligheder opstår.

I COWI arbejder vi intensivt med lodsejerdialog og vil i mange projekter anbefale at indgå frivillige aftaler i stedet for udelukkende at anvende ekspropriationsværktøjet.

Hvis du vil vide mere så er du velkommen til at kontakte:

Seniorjurist Jes Høgsberg Lind,  JEHL@cowi.com

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s