Strukturskade er den forringelse af dyrkningsjorden, der opstår som følge af kørsel med tunge maskiner og opgravning af jorden. Strukturskade forekommer i forskellige grader fra den helt lette, hvor der måske kun er kørt kortvarigt på jorden i en tør periode, til den helt svære hvor både muldjord og råjord har været gravet op i […]
Læs mere Erstatninger for strukturskade går ikke i taktI de fleste anlægsprojekter har anlægsmyndigheden brug for en række midlertidige bygge- og arbejdspladser for at løse den anlægsopgave, der skal udføres. Byggepladserne benyttes til opbevaring af materialer, maskiner og opstilling af f.eks. skurby. Derudover er også behov for arbejdsarealer i tilknytning til det egentlige anlægsarbejde. Det er arealer, hvor maskiner kan opstilles, når de arbejder eller opstilling af byggepladshegn, så arbejdspladsen […]
Læs mere Hvem bestemmer hvor kranen skal stå?I forrige indlæg skrev vi om begrebet fuldstændig erstatning, herunder at der faktisk er tab, som man ikke har krav på erstatning for. I 2019 åbnede Metro Cityringen for passagerer, men anlægsarbejderne stod på i adskillige år inden. En principiel sag om erstatning og vejadgang har verseret siden 2014 og er for nylig blevet afgjort […]
Læs mere Dækker vejloven Dækmanden?Vi kender alle til de store infrastrukturprojekter – jernbaner, motorveje, metroer og letbaner. Når sådan et projekt åbner og tages i drift, er det vel færdigt, men anlægsprojekter slutter jo ikke når majestæten klipper snoren. Efter åbningen er der forsat mange forskellige opgaver i gang. Nogle opgaver bliver naturligvis lukket hurtigt, mens andre opgaver kan […]
Læs mere Hvornår er vi der? Skel efter ekspropriationDet er ofte en problematik der dukker op på ekspropriationsforretninger – kommunale som statslige – hvad sker der når anlægsarbejderne er udført, hvordan retableres de midlertidige arealer og hvordan tilbageleveres de til lodsejer? Og det der ved første øjekast som regel virker oplagt og rimeligt er, at anlægsmyndigheden naturligvis retablerer efterfølgende til samme stand som […]
Læs mere Hvem lægger fliserne? – Retablering efter ekspropriationRådmanden for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Bünyamin Simsek beskriver det præcist ” Indgreb i den private ejendomsret er et af de mest brutale værktøjer, vi som forvaltning kan gøre brug af” Værktøj af den kaliber skal behandles korrekt og holdes vedlige. Derfor holder Horten, LIFA og COWI fredag den 1. november 2019 Konference […]
Læs mere Konference om ekspropriationLangdistanceforhold kan være hårde og slide på relationen. Afstanden stiller større krav til den verbale kommunikation og det kan være svært at relatere til livet på den anden ende af Skype-forbindelsen. I vores tilfælde skaber de cirka 7000 kilometers afstand til Indien også en kulturel udfordring. Men derfor kan man stadig, ved hjælp af hårdt […]
Læs mere Brevkassen – Hvordan opretholder man et langdistanceforhold?” Indgreb i den private ejendomsret er et af de mest brutale værktøjer, vi som forvaltning kan gøre brug af, men det har været nødvendigt for at kunne bygge vejen. Det har vi mødt stor forståelse for, og det er på grund af den store velvilje heldigvis lykkes at finde løsninger, som langt de fleste […]
Læs mere “… Et af de mest brutale værktøjer…”I arbejdet med ekspropriationer støder man af og til på situationer, hvor den berørte lodsejer påvirkes på en måde, der fremkalder sympati, men hvor de almindelige retlige principper alligevel ikke åbner mulighed for at imødekomme lodsejeren, på trods af dennes besværlige situation og gode intentioner. Netop sådan en sag omhandler en ny kendelse fra Taksationskommissionen […]
Læs mere Gode intentioner er (desværre) ikke altid nokDer er afsagt dom ved Retten i Esbjerg i sagen om Banedanmarks hjemmel til at ekspropriere til supplerende kommunale vejanlæg – en praksis der bliver mere og mere udbredt på de store anlægsprojekter. Læs mere…
Læs mere Kommunale tilkøb – fra gru til glæde!En blog om forsynings- og miljøret i praksis
A COWI blog about Urban Development
