Veje – Mennesker – Teknologi

vejforum 2023 er slut for i år

Vejforum har endnu en gang vist sin evne til at samle vejbranchen på tværs af mange, mange faggrupper. Årets konference løb af stablen i sidste uge. Mere end 1.100 deltagere var samlet til to dages inspiration og netværk i Nyborg. Programmet var som sædvanligt overvældende og arrangørerne havde lagt et stort arbejde i at sammensætte et meget bredt program med noget for enhver smag.

Her på Treoghalvfjerds interesserer vi os naturligvis især for ejendomsretlige spørgsmål, og den slags er der også plads til på Vejforum, hvor der er et separat spor for vejlovgivning, ekspropriation og private fællesveje.

globalt udsyn

Vejforum handler også om inspiration udefra. Blikket var bl.a. rettet mod London, Paris og Trondheim.

Øst for London arbejder vores kolleger i COWI på Lower Thames Crossing, der er det største trafikprojekt i London-området i over 30 år. Projektet har givet sig selv den udfordring at reducere projektets astronomiske CO₂-udslip på omkring 6,5 millioner tons CO₂ og gøre Lower Thames Crossing til det grønneste vejprojekt i Storbritanniens historie. Meget er allerede hentet ved intelligente krav til entreprenører og leverandører, men der er stadig noget at komme efter.

Paris som cyklernes by? Ja, hvis det lykkes at føre planerne ud i livet, vil Paris blive en cykelby, også på alle andre dage end for afslutningen af Tour de France. Bilismen skubbes ud og cyklerne inviteres ind. I Paris – såvel som mange andre storbyer – ses cyklisme som løsningen på byernes trafikale sammenbrud, og det sendte chokbølger gennem parisiske bilister, da den kendte Rue de Rivoli for et par år siden blev lukket for bilkørsel.

private fællesveje

Sager om private fællesveje kan udvikle sig til langvarige føljetoner – og således er der aldrig et Vejforum uden indslag om private fællesveje. Som oftest er der en gennemgang af sager med overraskende og til tider groteske udfald. Som for eksempel da Rene Aggersbjerg, LE34, kunne fortælle om grundejerne, der fraskrev sig retten til at få afhentet renovation lige ved boligen og som indvilgede i aldrig at kunne få tung trafik såsom flyttebiler m.v. lige til døren. Hvorfor? For at undgå udgifterne til at istandsætte en lille vejbro, der efterhånden havde mistet bæreevnen. Hvis broen ikke var nødvendig, var vejen nemlig i god og forsvarlig stand ifølge kommunen.

En anden sag fra den kuriøse afdeling blev fremlagt af Lars Emil Vindfeld Møller fra Silkeborg Kommune. Han berettede om, hvordan en nybebygget ejendom, grundet en procedurefejl i den matrikulære udstykning 15 år tidligere, efter en højesteretsdom, nu er endt helt uden vejadgang – noget der som bekendt ikke burde være muligt. Kommunen gør nu sit for at tildele vejret efter privatvejslovens § 26, men det måtte erfares, at Vejdirektoratet stiller skærpede krav til en sådan kommunal tildeling af vejret, da det har er snert af ekspropriation over sig. Sagen er ikke afsluttet, så det bliver spændende, om føljetonen afsluttes på næste Vejforum.  

Man kan ikke sige grøn omstilling uden at sige ladestandere til elbiler.  Men hvordan er det med at sætte den slags op på private fællesveje? Vejdirektoratet v/Ivan Skaaning Hansen udlagde teksten: Jo, det kan man godt, men lov om private fællesveje er nu ikke specielt egnet til at håndtere denne nye disciplin.

naboret og ekspropriation

Kan naboen få erstatning fra kommunen, når kommunen har givet tilladelse til at bruge vejen til et formål, der generer vejens naboer? Hanne Mølbeck fra Bech-Bruun gennemgik et par eksempler, hvor domstolene bl.a. har taget stilling til, om naboerne til Classic Race i Aarhus ville være berettiget til erstatning på grund af støj og besværliggjort adgang. Det mente byretten ikke, da syn og skøn nærmest fik motorløbet vendt til en fordel for naboerne. Lidt heldigere var naboerne til den Gamle Lillebæltsbro, der følte sig generet af den populære attraktion Bridgewalking. Efter en retssag, der udløste erstatning til en række naboer, valgte Bridgewalking i stedet at fjerne en gangbro, der bl.a. førte til indblik i naboernes haver. På den måde nåede sagen ikke en tur i landsretten.

Fra COWI havde vi selv fået fornøjelsen at bidrage med to indlæg:

Mads Sanddal Jeppesen satte fokus på fordele og ulemper ved brug af henholdsvis frivillige aftaler og ekspropriation til areal- og rettighedserhvervelse. Begge fremgangsmåder kan have sin berettigelse i forskellige situationer. Ekspropriation giver høj sikkerhed for gennemførelse, mens aftaler opleves som et mindre overgreb fra grundejerens side. Et helt åbent spørgsmål er, om der lovligt kan gennemføres ekspropriation uden, at der først er gjort forsøg på frivillige aftaler. Det er ikke afklaret i retspraksis endnu.

Jakob Anholm Hansen kom i sit indlæg ind på, hvordan man som anlægsmyndighed skal forholde sig til de ændringer i projektet, der næsten altid opstår undervejs, efter at ekspropriationen eller aftaleindgåelsen er gennemført. Reaktionen fra tilhørerne var, at det bestemt var et meget velkendt og evigt aktuelt spørgsmål. Løsningen er et mix af velkendte virkemidler: Bedre detailprojekter som grundlag, supplerende aftaler, supplerende ekspropriation o.s.v.

Også noget for de teknisk interesserede

Hvis nogen har brug for at udvide horisonten, så er der gode muligheder på Vejforum. Programmet favner klima, ressourcer, mobilitet, trafiksikkerhed, anlæg og drift, teknologi, love og regler i otte parallelle spor. Hertil kommer en omfattende udstilling med mere end 50 udstillere samt rig mulighed for at møde nye og gamle kontakter på kryds og tværs.

Vil du vide mere?

Jakob Anholm Hansen, landinspektør
jkha@cowi.com, mobil 4176 1990

Mads Sanddal Jeppesen, landinspektør, teknisk chef
msje@cowi.com, mobil 2469 6642

Anne Blak Eskjær Mathiesen, cand.jur., sektionsleder
aemn@cowi.com, mobil 4176 0060

Karina Anna Petersen, landinspektør, markedschef
kapt@cowi.com, mobil 4176 4681