EN UALMINDELIG OMVEJ TIL TOTALEKSPROPRIATION

Vestre Landsret har tidligere i år truffet afgørelse i en usædvanlig sag fra Norddjurs Kommune, hvor en landbrugsejendom i realiteten skiftede ejer tre gange, inden sagen fandt sin endelige afgørelse.

Sagen sætter fokus på taksationskommissionernes beføjelser i forhold til at efterprøve grundlaget for – og dermed lovligheden af – en ekspropriation.

Baggrunden

Norddjurs Kommune besluttede i 2014 at anlægge Nordre Kattegatvej, der er en 6 km lang omfartsvej nord om Grenaa. Omfartsvejen skulle forbedre adgangen til Grenaa Havn og erhvervsområdet nord for Grenaa.

Omfartsvejen gennemskar en landbrugsejendom, der sammen med en tilhørende bygningsløs landbrugsejendom, havde et areal på i alt 59,4 ha. Ejendommene blev drevet med planteavl og malkekvæg samt specialproduktion af tyresæd. Arealerhvervelsen til vejanlægget blev gennemført ved ekspropriation og forud for ekspropriationen var der gennemført en jordfordeling.

Jordfordelingen

Inden ekspropriationen lod Norddjurs Kommune en jordfordeling gennemføre. Formålet med jordfordelingen var at ”rydde op” i de landbrugsarealer, der blev afskåret af den nye vej, og dermed fjerne behovet for kørsel på tværs og langs ad den nye vej. Det var en helt klassisk og sædvanlig fremgangsmåde ved et vejprojekt af den størrelse i et forholdsvist intensivt landbrugsområde.

Jordfordelingen skulle være på plads inden ekspropriationen, da jordfordelingsaftalerne ville lægge grundlaget for de nødvendige ekspropriationer. Jordfordelingsaftalerne blev suppleret i nødvendigt omfang ved kommunens ekspropriationsbeslutning.

I jordfordelingen blev Norddjurs Kommune og lodsejeren enige om, at omfartsvejens påvirkning af ejendommene på 59,4 ha var så alvorligt og indgribende, at ejendommene skulle eksproprieres i sin helhed, altså totaleksproprieres. Med andre ord vurderede Norddjurs Kommune, at ekstensionsreglerne i vejlovens § 104, stk. 1, skulle tages i brug.  Ekstensionsreglerne betyder, at vejmyndigheden kan ekspropriere hele ejendommen, hvis den ikke kan drives videre på rimelig vis, eller hvis ulempeerstatningen kommer til at stå i misforhold til ejendommens samlede værdi – f.eks. hvis der skal betales en meget stor erstatning for landbrugsmæssige ulemper.

Aftalen om at totalekspropriere ejendommene blev lagt til grund og indarbejdet i ekspropriationsmaterialet.

Ekspropriationen

I 2015 gennemførte Norddjurs Kommune ekspropriationen til vejanlægget. De nævnte landbrugsejendomme blev eksproprieret i sin helhed og overtaget af Norddjurs Kommune 1. september 2015. Selvom lodsejeren og Norddjurs Kommune var enige om, at ejendommene skulle eksproprieres i sin helhed, var de ikke enige om erstatningen for ejendommene.

Taksationen

Taksationskommissionen for Randers behandlede erstatningsspørgsmålet i 2016. Erstatningen blev fastsat en anelse højere end Norddjurs Kommunes tilbud, men der var ikke andre væsentlige bemærkninger fra Taksationskommissionen.

Lodsejeren indbragte sagen for Overtaksationskommissionen for Århus og Holstebro, og her tog sagen en uventet drejning.

Der blev slet ikke fastsat en erstatning, for Overtaksationskommissionen besluttede simpelt hen, at ekspropriationen af ejendommene i sin helhed ikke var lovlig. Overtaksationskommissionen valgte af egen drift at tage stilling til, om grundlaget for at ekspropriere ejendommene i sin helhed var til stede, hvilket Overtaksationskommissionen mente ikke var tilfældet.

Overtaksationskommissionen fandt, at ejendommene ikke ville blive så små og af en sådan beskaffenhed, at de ikke kunne drives videre. Kommissionen fandt, at lodsejeren måtte og kunne tilpasse sin drift, og at ejendommene derfor fortsat kunne udnyttes på en rimelig måde. Sagen blev sendt tilbage til Taksationskommissionen, der skulle fastsætte erstatningen for en delekspropriation af arealerne til omfartsvejen og de landbrugsmæssige ulemper. I praksis var ejendommene dermed tilbage på lodsejerens hænder.

I oktober 2019 fastsatte Taksationskommissionen den samlede erstatning til lige over 1 mio. kr. Overtaksationskommissionen stadfæstede beløbet i august 2020.

Det er bemærkelsesværdigt, at Overtaksationskommissionen i sin kendelse gør ganske meget ud af at uddybe sine synspunkter om ekspropriationens lovlighed. Blandt andet udtaler Overtaksationskommissionen:

”Det bemærkes indledningsvist, at det er helt åbenbart, at kommunen ikke havde hjemmel til at gennemføre en tvangsmæssig afståelse af ejendommen i sin helhed for at gennemføre det omhandlede vejprojekt, der indebar et ret begrænset indgreb i ejendommen”. Og videre: ”Det har derfor formodningen imod sig, at kommunen har truffet beslutning om totalekspropriation, og hvis den havde, måtte beslutningen herom antageligt betragtes som en nullitet”.

Landsrettens afgørelse

Et af de vigtige spørgsmål ved sagens prøvelse i Vestre Landsret var, om Norddjurs Kommune havde gennemført en totalekspropriation af ejendommene eller om Norddjurs Kommune havde gennemført en delekspropriation, der blev udvidet til at omfatte ejendommene i sin helhed som følge af ekstensionsreglerne.

Lodsejerens påstand var, at Overtaksationskommissionens kendelse om at afvise totalekspropriationen, skulle kendes ugyldig og ulovlig. Norddjurs Kommune kom i den underlige situation at måtte påstå frifindelse over for denne påstand – hvilket ville betyde at Overtaksationskommissionens afgørelse kom til at stå ved magt… selv om kommunen jo oprindeligt var indforstået med at hele ejendommen blev overdraget. Kommunen kunne dog ikke så godt have samme påstand som lodsejeren, for så ville der slet ikke være en tvist for domstolene at tage stilling til.

Efter en gennemgang af sagens dokumenter og forklaringerne fra parterne kom Landsretten frem til, at der var tale om en delekspropriation, der blev udvidet til at omfatte ejendommene i sin helhed som følge af ekstensionsreglerne.

Der var dissens på landsrettens dom. To af landsrettens tre dommere lagde til grund, at Overtaksationskommissionen skulle respektere den aftale om ekstension, der var indgået mellem lodsejeren og kommunen. Dermed var Overtaksationskommissionens kendelse ugyldig.

Den tredje og sidste dommer mente, at Overtaksationskommissionen var berettiget til at tage stilling til ethvert spørgsmål af betydning for erstatningsfastsættelsen, også selv om parterne ikke havde rejst spørgsmålet, og dermed var Overtaksationskommissionen også berettiget til at tage stilling til, om betingelserne for ekstension var til stede.

Med stemmerne 2-1 blev Overtaksationskommissionens kendelse kendt ugyldig og dermed skiftede ejendommene igen ejer tilbage til Norddjurs Kommune – Tredje ejerskifte.

Er tredje gang lykkens gang?

Vestre Landsret sendte sagen retur til Overtaksationskommissionen og bad kommissionen om at fastsætte erstatningen for ejendommene i deres helhed. Sagen er endnu ikke behandlet, men det bliver spændende at se, om Overtaksationen kommer til at slå store knuder på sig selv, når kendelsen skal skrives.

Vil du vide mere?

– så kontakt:

Mads Sanddal Jeppesen, Landinspektør, Teknisk chef, msje@cowi.com

Anne Blak Eskjær Mathiesen, Cand. Jur., Senior Specialist, aemn@cowi.com