At bygge eller ikke at bygge – det er spørgsmålet

En anlægsmyndighed eksisterer i bund og grund for at anlægge de infrastrukturprojekter m.m. som politikerne beslutter skal anlægges. Ekspropriation til disse anlæg kan have mange mere eller mindre forudsigelige følgeprojekter, på de ejendomme der omfattes af ekspropriation. Anlægsmyndigheden kan enten udføre følgeprojekterne eller søge at gøre op med forholdet i ekspropriationserstatningen, men hvad bør være udgangspunktet?

Der kan helt sikkert ikke svares entydigt på det spørgsmål, men det er værd at holde for øje, hvordan man vil håndtere de situationer man som anlægsmyndighed (eller rådgiver herfor) vil komme til at stå i.

Et godt eksempel på, hvorfor man bør gøre sig overvejelser om dette kan findes i forbindelse med et større statsligt anlægsprojekt i Hovedstadsområdet, hvor der skulle eksproprieres permanent areal fra en erhvervsejendom i bymæssig bebyggelse. Det permanente arealindgreb betød at der, hvis ejendommen ikke skulle miste 35 af 125 parkeringspladser, måtte foretages en større ombygning af parkeringspladsen. I forbindelse med ekspropriationsforretningen fik anlægsmyndigheden udarbejdet materiale, som viste at det var muligt at ombygge parkeringspladsen og bibeholde det samme antal parkeringspladser. Ved ekspropriationsforretningen blev der ikke udmålt en erstatning for indgrebets indflydelse på parkeringspladserne, i stedet blev anlægsmyndigheden pålagt at udføre ombygningen af parkeringspladsen og alt hvad der dertil hørte, detailprojektering, anlægsarbejder, etablering af midlertidige parkeringspladser under anlægsarbejder m.m.

Det kan selvsagt virke åbenlyst at anlægsmyndigheden, der alligevel bygger et større infrastrukturprojekt, er nærmest til at udføre en ombygning af en parkeringsplads, som alligevel grænser op til anlægsarbejderne. Det vil også give mening i nogle situationer, men når anlægsmyndigheden pålægges at udføre følgeprojekter, som har en vis størrelse, må man overveje nøje, om der skal argumenteres for at der må ydes fuld økonomisk erstatning for indgrebet og at ejer selv må projektere og udføre arbejderne. Anlægsmyndighedens primære rolle er at bygge det givne infrastrukturprojekt, følgeprojekter fjerner, i visse tilfælde, en ikke uanseelig mængde ressourcer fra de primære anlægsarbejder, ligesom der i processen skal være løbende dialog med ejendommen om arbejderne samt 1-års og 5-års gennemgang m.v.
Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre, hvis der i ekspropriationserstatningen ydes fuld erstatning for indgrebet, ligesom det er et væsentligt kriterie at kigge på omfanget af det ekstra arbejde der skal udføres. Er der tale om et større følgeprojekt, må der skelnes imellem arbejder der er nødvendige for etableringen af infrastrukturprojektet eller om man blot ”hjælper” naboen med et problem der opstår som følge af det ekspropriative indgreb. I det konkrete eksempel har det ingen indflydelse på infrastrukturprojektet, om ejer får problemer med parkeringskapaciteten. Derfor burde forholdet, så vidt det er muligt, håndteres i ekspropriationserstatningen, hvorefter ejer selv kan bruge erstatningen på at bibeholde den samme parkeringskapacitet før og efter ekspropriationen.

Ekspropriation kan i sagens natur være et voldsomt indgreb for dem der bliver berørt af det. Derfor skal anlægsmyndigheden være løsningsorienteret i forhold til de problemer ekspropriationsindgrebet giver og have fokus de berørtes problemstillinger. I det konkrete eksempel er ejeren en professionel ejendomsinvestor, som har den nødvendige viden og med en ekspropriationserstatning i hånden, kunne have fundet rådgiver og entreprenør til at udføre ombygningen af parkeringspladsen.

Som en yderligere krølle på sagen, så trådte bekendtgørelsen om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger (ladestanderbekendtgørelsen) i kraft i perioden mellem ekspropriationsbeslutningen og udførelse af ombygningen af parkeringspladsen. Det krævede i første omgang en vurdering af, om bekendtgørelsen fandt anvendelse i forbindelse med ombygningen af parkeringspladsen, hvilket den viste sig at gøre. Hvad det havde af indflydelse på ombygningen og hvilke problemstillinger det i øvrigt gav følger i et kommende indlæg. Stay tuned!

Hvis du vil vide mere: Morten Laage Kring, Konsulent Landinspektør MOKG@cowi.com

En kommentar til “At bygge eller ikke at bygge – det er spørgsmålet

  1. Denne sag illustrerer meget fint, at det kan være uhensigtsmæssigt, at anlægsmyndigheden ikke bestemmer, hvad der skal eksproprieres, og så må kommissionerne fastsætte erstatningen. Sådan er det ved de kommunale ekspropriationer. Sagen kunne godt tyde på, at ejeren er blevet urimeligt “forgyldt”. Det statslige ekspropriationssystem er ikke altid rimeligt!

    Like

Skriv et svar til Hans Faarup Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s