Så kom gæsteprincippet på banen igen for en juridisk afklaring. Denne gang i ikke mindre end to afgørelser fra Højesteret afsagt den 15. februar 2022. Gæsteprincippet har været genstand for fortolkning i en række sager ved domstolene de seneste år.
I Kriegers Flak-sagerne var ledningen placeret ved ekspropriation og i Aalborg kloak-sagen var ledningen placeret ved en landvæsenskommissionskendelse. Afgørelserne gav forsyningsselskaberne medhold og udfaldet var derfor til ledningsejernes fordel.
Kriegers Flak-sagerne:
Her eksproprierede Energinet en tilstedeværelsesret til et jordkabelanlæg, så Energinet kunne opfylde sin pligt til at tilslutte havmølleparken Kriegers Flak til det danske elnet, da der ikke kunne opnås enighed om en frivillig aftale med lodsejerne. Ved ekspropriationen blev der pålagt en servitut med et vilkår om fravigelse af gæsteprincippet og at omkostninger til en omlægning bæres af den, der ønsker omlægningen.
Sagerne handlede om, hvorvidt vilkåret om fravigelse af gæsteprincippet er gyldigt og lovligt med den virkning, at lodsejerne skal betale udgifterne til fremtidige ledningsomlægninger på foranledning af lodsejerne, f.eks. i tilfælde af byggeri.
Vestre Landsret fastslog, at gæsteprincippet ikke finder anvendelse i en situation som denne, hvor lodsejerne ved ekspropriation med hjemmel i lov og med ret til fuldstændig erstatning er pålagt at stille arealer til rådighed og af sikkerhedsmæssige årsager pålagt begrænsninger i deres rådighed over arealerne.
Højesteret fandt, at der var hjemmel i elsikkerhedslovens § 27 til at fastsætte, at den enkelte lodsejer selv skal betale udgifterne i tilfælde, hvor jordkabelanlægget måtte blive omlagt efter lodsejerens ønske om ændret benyttelse af deklarationsarealet. Vilkåret var således både gyldigt og lovligt.
Højesteret lagde vægt på, at:
- en pligt for lodsejerne til selv at betale udgifterne kan medvirke til at begrænse omfanget af eventuelle omlægninger.
- et sådant vilkår varetager den forsyningsmæssige og samfundsøkonomiske hensyn og ikke går videre end, hvad disse hensyn kan begrunde.
Højesteret tog modsat landsretten ikke direkte stilling til gæsteprincippets anvendelsesområde. Der er med dommen slået fast, at det, hvis det kan begrundes i forsyningsmæssige og samfundsøkonomiske hensyn, er lovligt for den myndighed, der eksproprierer at stille vilkår om fravigelse af gæsteprincippet ved ekspropriation. Det betyder, at afvejningen skal foretages og være proportionel, men at det ofte vil være et lovligt vilkår at stille.
Erstatningsspørgsmålet blev ikke rejst i landsretten og Højesteret i sagerne. Derfor tog domstolene ikke stilling til, om erstatningen var høj nok i forhold til byrden ved at skulle tåle, at gæsteprincippet var fraveget.
Aalborg Kloak-sagen:
Sagen vedrørte en regnvandsledning og det ulovbestemte gæsteprincip, det vil sige det gæsteprincip, der er er skabt i retspraksis og som gælder uden for vejarealerne. Regnvandsledningen skulle omlægges i forbindelse med et konkret byggeprojekt.
Regnvandsledningen indgik i et kloakeringsprojekt, der var godkendt af landvæsenskommissionen ved kendelse i 1975. Det fremgik hverken af kendelsen eller af servitutten, hvem der skulle betale for fremtidige ledningsomlægninger eller om lodsejeren havde modtaget en erstatning for projektet i 1975.
Højesteret fastslog, at
- det var en offentligretlig kendelse truffet med hjemmel i lov.
- de hensyn, der ved aftaler mellem ledningsejer og lodsejer kan begrunde anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip – herunder det nævnte gavemoment – kan ikke i almindelighed overføres på tilfælde, hvor der er afsagt kendelse af en landvæsenskommission.
- der, i disse tilfælde, er en formodning for at lodsejer selv – på samme måde som ved andre arbejder på arealet – skal betale for ledningsomlægninger, der sker på lodsejeres foranledning.
- det må kræve særlige holdepunkter, hvis dette udgangspunkt skal fraviges.
Samtidig tilkendegav Højesteret, at det var uden betydning, om der var betalt erstatning i forbindelse med landvæsenskommissionskendelsen.
Ifølge Højesteret var der i sagen ikke klare holdepunkter for andet end, at gæsteprincippet var fraveget og lodsejer måtte derfor bekoste ledningsomlægningen.
Højesterets afgørelse er også interessant, fordi Aalborg Kloak A/S havde vundet sagen i byretten og tabt i landsretten og derfor allerede havde afholdt omkostningerne til at flytte ledningen. Aalborg Kloak A/S havde altså fået bevilling til en 3. instans behandling ved domstolene, og Højesteret kvitterede ved at sætte ni dommere på sagen.
Som følge af Højesterets dom blev lodsejeren pålagt at tilbagebetale udgifterne på ca. 540.000 kr. til ledningsomlægningen + alle sagens omkostninger, hvilket alt i alt løb op i 984.373,46 kr.
Hvis du vil vide mere eller har brug for rådgivning i forbindelse med ledningsomlægninger og vilkår for ledningers placeringer i arealer og veje, så kontakt:
Anne Blak Eskjær Mathiesen, Cand. Jur., Senior Specialist, aemn@cowi.com,
treoghalvfjerds 