Det må være konklusionen på Overtaksationskommissionens afgørelser i de såkaldte “Beder-sager”, hvor den aktuelle anvendelse af landbrugsarealerne tillægges stor betydning – med dramatiske konsekvenser for ejerne af mindre ejendomme med arealer, der uden videre ville kunne drives tilsvarende arealerne på større ejendomme. I sammen ombæring konstaterer samme kommission, at økologi er en dårlig forretning… Men vi tager det lige fra toppen.
Kampen for rent vand
Danmarks Kommuner og vandforsyninger er i gang med et langt sejt træk for at sikre, at der også er nok rent drikkevand til de kommende generationer.
Udfordringerne kommer især fra gamle forureninger og fra rester af sprøjtemidler (pesticider) fra landbruget og private haver.
Mange steder arbejder vandforsyningerne målrettet med at indgå frivillige aftaler om ikke at bruge sprøjtemidler. Et andet populært virkemiddel er skovrejsning. I nogle tilfælde rækker frivilligheden ikke, og kommunerne har – hvis der foreligger en vedtaget indsatsplan – mulighed for at forbyde brugen af sprøjtemidler i områder, hvor grundvandet er dårligt beskyttet, og som er vigtige af hensyn til dannelsen af nyt grundvand. Hjemlen hertil findes i miljøbeskyttelseslovens § 26a, og processen er meget lig den, der anvendes ved kommunal ekspropriation. Det betyder, at der skal afgives et erstatningstilbud, og at sagen kan indbringes for de kommunale taksations- og overtaksationskommissioner, hvis erstatningerne ikke accepteres.
Sagerne i Beder
En række sager i Aarhus Kommune sager er netop behandlet af Overtaksationskommissionen for Aarhus og Holstebro. Og om kort tid kommer yderligere afgørelser fra Overtaksationskommissionen for Nord- og Vestsjælland i en række lignende sager fra Egedal Kommune.
I sagerne fra Aarhus Kommune (“Beder-sagerne”) trådte forbuddet mod sprøjtemidler endeligt i kraft i maj 2019. De sager, der netop er behandlet af Overtaksationskommissionen, omfatter ca. 76,3 ha fordelt på otte landbrugsejendomme. Forbuddet omfatter kun sprøjtemidler.
Kommunens opfattelse af erstatningsspørgsmålet
I Aarhus Kommune har et samarbejde mellem vandværkerne (VPU) frem til 2020 indgået 155 frivillige aftaler på mere 855 ha landbrugsjord. Den gennemsnitlige erstatning i de frivillige aftaler lå på ca. 50.000 kr./ha. Frivillige aftaler i andre kommuner ligger også i dette leje.
Aarhus Kommune var af den opfattelse, at erstatningen som følge af forbuddet måtte ligge i samme størrelsesorden som ved de frivillige aftaler. Kommunen mente, at fortsat dyrkning ville være mulig med de nødvendige omstillinger af sædskiftet og dyrkningsmetoderne.
Landbrugets opfattelse af erstatningsspørgsmålet
Lodsejerne var repræsenteret af Landbrug & Fødevarer, der anså sagerne for meget principielle. Overordnet var lodsejernes krav en erstatning på ca. tre gange det beløb, som Aarhus Kommune tilbød. Lodsejernes synspunkt var, at jorden reelt ville blive umulig at dyrke i løbet af få år og dermed tæt på værdiløs som følge af forbuddet mod sprøjtemidler.
Taksationskommissionens afgørelse
Taksationskommissionen for Aarhus behandlede sagerne i februar 2020. Kendelserne forelå imidlertid først i august 2020.
Taksationskommissionen nåede frem til, at erstatningen skulle fastsættes som en værdinedgang, det vil sige forskellen på jordens værdi før og efter forbuddet. Dette var alle parter enige om. Alle parter var også enige om, at jordens før-værdi var 180.000 kr./ha.
I en 2-1 afgørelse nåede Taksationskommissionen frem til, at jorden mistede halvdelen af sin værdi som følge af forbuddet. Erstatningen blev altså fastsat til 90.000 kr./ha. Hertil kom en række mindre poster for omstillingsomkostninger, sagkyndig bistand m.m. Ét af medlemmerne mente, at erstatningen skulle være 105.000 kr./ha.
Overtaksationskommissionens afgørelse
Sagerne blev behandlet i april 2021. Kendelserne forelå den 26. april 2021.
Resultatet var umiddelbart bedst for lodsejerne, dog med enkelte undtagelser. Overtaksationskommissionen hævede erstatningen til 110.000 kr./ha. Med andre ord vurderede kommissionen, at jorden havde en efter-værdi på 70.000 kr./ha. Kommissionen fastholdt, at før-værdien var 180.000 kr./ha.
Det var fra alle sider ubestridt, at udbyttet ved jordens dyrkning ville blive mindre. Spørgsmålet var bare hvor meget?
Overtaksationskommissionen lagde især vægt på oplysninger om forpagtningsafgifter på arealer med sprøjteforbud. Der var eksempler på, at forpagtningsafgiften var blevet mere end halveret efter at der var indført forbud mod sprøjtemidler. Overtaksationskommissionen lagde tilsyneladende også ganske stor vægt på forklaringer fra lodsejerne og en forpagter om deres erfaringer med dyrkning uden brug af sprøjtemidler. Derimod lagde Overtaksationskommissionen ikke så stor vægt på de mange frivillige aftaler og heller ikke på forskellige fagfolks beregninger af den forventede nedgang i dækningsbidraget – altså det forventede overskud ved jordens dyrkning. Med hensyn til sidstnævnte gjorde det selvfølgelig heller ikke sagen bedre, at der var modsatrettede vurderinger af muligheden for at opretholde en fornuftig produktion fra forskere fra hhv. Københavns og Aarhus Universiteter. Kommissionen konkluderede da også, at størrelsen af udbyttenedgangen er behæftet med usikkerhed.
For to lodsejere var resultatet nedslående. Overtaksationskommissionen vurderede, at sprøjteforbuddet reelt ikke medførte noget værditab for to mindre ejendomme på hver 6-7 ha, der lå bynært og vel populært kunne betegnes som “hesteejendomme”. Der blev fastsat en skønsmæssig ulempeerstatning på henholdsvis 50.000 og 250.000 kr., hvilket var en reduktion på 91 og 62 % af Taksationskommissionens kendelser.
For de resterende ejendomme fastslog Overtaksationskommissionen, at der med en erstatning på 110.000 kr./ha var ydet fuld erstatning. Der skulle derfor ikke ydes yderligere erstatning for omstillingsomkostninger, tab på maskinpark o.lign. Der blev desuden gjort et fradrag på 150.000 kr. for den merværdi, som bygningerne ville kunne have ved frasalg med et mindre jordtilliggende til hobbylandbrug (tabsbegrænsningssynspunkt).
Overtaksationskommissionen ophævede for alle lodsejeres vedkommende den godtgørelse for sagkyndig bistand, som Taksationskommissionen havde tilkendt. Beløbene svingede mellem 8.000 og 16.000 kr. pr. lodsejer. Begrundelse: Da Landbrug & Fødevarer betaler alle sagsomkostninger, har lodsejerne ingen faktisk udgift til sagkyndig bistand.
Perspektiver
Afgørelserne fra Overtaksationskommissionen har været imødeset med stor spænding. Sagerne er blevet anset som meget principielle – både af vandforsyningsbranchen og af dansk landbrug.
Landbruget fik ikke helt det man havde krævet (men måske mere end man havde turdet håbe på). Vandforsyningsbranchen er til gengæld med sikkerhed ikke glad for resultatet, der godt og vel fordobler erstatningen i forhold til den ret omfangsrige praksis fra de frivillige aftaler.
Det bliver nok ikke nemt at indgå frivillige aftaler efter den hidtidige praksis mere.
Det er overraskende, at Overtaksationskommissionen på det nærmeste har fastslået, at der ikke kan drives rentabelt landbrug uden brug af sprøjtemidler. Det vil nok komme som en overraskelse for de økologer, der driver ca. 10 % af Danmarks landbrugsareal, og som dog må formodes at have en form for indtjening ved det. Danmarks Statistiks nøgletal for landbrug lægger sig også på et helt andet niveau hvad angår forpagtningsafgifter og indtjening i økologisk landbrug, end det der blev lagt til grund ved Overtaksationskommissionens behandling af sagerne.
Det er også stof til eftertanke, at efter-værdien på 70.000 kr./ha for dyrkbare arealer ligger på linje med eller under den værdi, som vedvarende natur- og græsarealer, f.eks. § 3 eng, ofte prissættes til ved fri handel eller ekspropriation.
Det er endnu ikke afgjort, om sagerne bliver indbragt for domstolene.
Vil du vide mere?
Fagchef Mads Sanddal Jeppesen, msje@cowi.com, +45 5640 6642, LinkedIn
treoghalvfjerds 