I de fleste anlægsprojekter har anlægsmyndigheden brug for en række midlertidige bygge- og arbejdspladser for at løse den anlægsopgave, der skal udføres. Byggepladserne benyttes til opbevaring af materialer, maskiner og opstilling af f.eks. skurby. Derudover er også behov for arbejdsarealer i tilknytning til det egentlige anlægsarbejde. Det er arealer, hvor maskiner kan opstilles, når de arbejder eller opstilling af byggepladshegn, så arbejdspladsen er sikker – både for dem som arbejder på pladsen, men også for dem som ikke skal ind på pladsen.
Bygge- og arbejdspladser eksproprieres (eller aftales) midlertidigt i anlægsperioden og leveres tilbage til lodsejeren, når anlægsarbejdet er afsluttet. Udgangspunktet er, at arealerne leveres tilbage i samme stand som anlægsmyndigheden overtager dem. Læs evt. tidligere indlæg om retablering af arbejdspladser.
Der gælder de samme ekspropriationskrav til midlertidige arbejdsarealer, som der gælder for permanente erhvervelser. Det vil sige, at der kun må eksproprieres de arealer og rettigheder, som er nødvendige, og kun i den periode som det skal bruges i og til det formål som er omfattet af ekspropriationshjemlen.
Anlægsmyndigheden er som regel forpligtet til at konkurrenceudsætte anlægsentreprisen og derfor udarbejder anlægsmyndigheden et udbudsmateriale, som entreprenører kan byde på, og den entreprenør som kommer med det bedste bud, vinder opgaven.
I udbudsmaterialet vil anlægsmyndigheden også have beskrevet de byggeplads- og arbejdsarealer, som stilles til rådighed for entreprenøren. Og her kommer dilemmaet: For hvis anlægsmyndigheden projekterer for store arealer, så er det i strid med de generelle ekspropriationsretlige principper i forhold til nødvendighedskravet. Derudover bliver projektet unødig dyrt, og lodsejerne belastes mere end nødvendigt.
Projekterer anlægsmyndigheder for små arealer, vil der være behov for indgåelse af aftaler om yderligere arealer, måske ny ekspropriation, hvis man ikke kan blive enig med lodsejer. Dette kan føre til fordyrelse og forsinkelse af projektet. Typisk lægger anlægsmyndigheden en lille margen ind på arealerne, men det kan være svært at vurdere.
Samtidig har anlægsmyndigheden også et ønske om at give entreprenøren stor valgfrihed til at indrette bygge- og arbejdspladser, da det er entreprenøren, som skal planlægge arbejdets udførelse. Det medfører nogle gange kreative løsninger, hvor der måske er for store arealer et sted, men arbejdspladsmangel andre steder.
I forbindelse med eventuel forhandlingsrunde kan anlægsmyndighederne drøfte arealbehov og placering med de bydende entreprenører, men dette sker sjældent, idet andre spørgsmål indgår i en forhandlingsrunde med langt større vægt. Anlægsmyndigheden er derfor typisk i den situation, at man erhverver midlertidige arealer til indretning af byggepladser m.v., uden at vide, om disse arealer og deres placering stemmer overens med entreprenørernes overvejelser.
Dertil kommer, at entreprenører gerne vil vinde opgaver, og de ved, der er hård konkurrence. Derfor kan det også være at man byder på en opgave uden at stille spørgsmål eller betingelser, selvom man kan se, at der kan være udfordringer med tilstrækkelige arbejdsarealer. Det forsøger man at rette op på, når kontrakten er indgået og man er kommet i gang med opgaven.
Midt i det hele står lodsejeren og undrer sig over, hvorfor anlægsmyndigheden nogle gange har eksproprieret arealer, der ikke benyttes og/eller samtidig oplever, at entreprenøren ønsker at lave ekstraaftaler om arealer, som slet ikke har været i spil tidligere.
Mange større anlægsprojekter har det med at udvikle sig over tid, og det vil være utopisk at tro, at man altid kan tilrettelægge et anlægsprojekt, hvor der er taget højde for alle forhold. Samtidig må det indimellem også konstateres, at samspil mellem projektering, udbudsproces, lovgivning og de hensyn, der spiller ind i forhold til økonomi hos anlægsmyndigheden og entreprenører gør, at der kan forekomme situationer, som for udenforstående kan være svære at forstå.
I COWI har vi erfaring med at løse de arealmæssigeudfordringer der kan opstå mellem lodsejer, entreprenøren og anlægsmyndigheden og er klar til på et tidligt tidspunkt at assistere i processen, så der finde gode løsninger som alle parter kan se sig selv i.
Vil du vide mere…
Jes Høgsberg Lind, jehl@cowi.com, +45 5640 1732, LinkedIn
treoghalvfjerds 