COWI ser et stort potentiale i multifunktionelle projekter og betragter multifunktionel jordfordeling som et både effektivt og nødvendigt værktøj i den grønne omstilling.
Danmark er et intensivt opdyrket land, hvor marker udgør omkring 60 % af landoverfladen, og i takt med at der fra Folketingets side efterlyses bl.a. bedre grundvandsbeskyttelse, mere klimarobuste landskaber og mere plads til naturen, er multifunktionel jordfordeling i stigende grad blevet et relevant og potent instrument i den grønne omstilling.
Lodsejerdialogen er et vigtigt værktøj, da en succesfuld jordfordeling kræver villighed fra de personer der omgås naturen til daglig. Når først villigheden er på plads, kan eksperter indenfor ingeniørvidenskab, jura, miljø- og samfundsøkonomi takle udfordringer fra forskellige vinkler for at skabe mere helhedsprægede, bæredygtige løsninger.
Klima, økonomi og politik
For at nå regeringens mål om at reducere Danmarks CO₂-udledning med 70 % inden 2030, vil det være afgørende at udføre målrettede jordfordelingsprojekter, som vil kunne bidrage til at reducere CO2-emissioner fra de mest klimabelastende landbrugsjorder. En forudsætning for at det lykkes er, at jordfordelingsprojekter udføres de rette steder og på den rette måde.
Multifunktionel jordfordeling er et større puslespil, der skal tilgodese flere forskellige interesser og mål og dermed få det hele til at gå op i en højere enhed, så både de involverede lodsejere opnår driftsfordele og myndighederne får mulighed for at realisere udviklingsplaner inden for natur, miljø og friluftsliv.
I 2018 afsatte Folketinget 150 millioner kr. til multifunktionel jordfordeling i Tørkepakken, og i marts 2020 åbnede Landbrugsstyrelsen en pilot-ordning, hvor kommuner og Naturstyrelsen, nu kan anmode Landbrugsstyrelsen om at gennemføre en multifunktionel jordfordeling – herunder at afholde alle omkostninger i jordfordelingsprocessen.
I COWI så vi gerne, at lignende midler og muligheder blev tildelt kommunerne. I takt med at det forventes af kommunerne aktivt udvikler og implementerer klima-, natur og miljøplaner bør kommunernes praktiske muligheder også forbedres. Som Leon Sebbelin, formand for KL’s Kultur-, Erhvervs- og Planudvalg, og Jacob Bjerregaard, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg skrev i et debatindlæg i Klimamonitor for nylig, så er det vigtigt, at kommuner kan arbejde med hele lokalsamfund og ikke kun deres egen drift for bl.a. at løfte klimaindsatsen.
Vil du vide mere…
Tobias Mark Thomsen, Landinspektør, tbto@cowi.com, +45 5640 3678, LinkedIn
Søren Lousdal Borkmann, Landinspektør, slbo@cowi.com, +45 4176 0170, LinkedIn
Og følg med på #MUFJO
Om multifunktionel jordfordeling
- Jordfordeling benyttes når et antal arealer inden for et afgrænset geografisk område handles og skifter ejer samtidigt.
- Der handles ikke på skøder, men udarbejdes en jordfordelingsoverenskomst, som er en frivillig aftale hvori alle køb og salg for den enkelte ejendom noteres.
- Udspringer som regel af et samarbejde mellem kommunen eller staten, lokale foreninger og lodsejere – frivillighed og lokal forankring er nøgleord.
- Landbrugsjord kan tages ud af almindelig landbrugsdrift og i stedet omdannes til et vådområde, skovrejsning eller lignende.
- Flere forskellige formål og interesser, som skal tilgodeses på én gang: biodiversitet, drivhusgasreduktion, klimatilpasning, grundvandsbeskyttelse, friluftsliv og landdistriktsudvikling.
- Lodsejere som indvilliger i at tage jorder ud af drift til natur- og miljøformål, får mulighed for at effektivisere landbrugsdriften ved at samle jorden omkring bedriften og derved optimere driftsøkonomien.
treoghalvfjerds 