Hvem læser aftalen over din skulder?

Mange af os kender det, at man modtager en mail i en verserende sag, hvor indholdet er lidt – eller meget – skævt i sammenhæng med sagen, fordi afsender, måske en advokat, i virkeligheden bruger mailen til at fortælle sin klient, at der er gang i sagen. Og hånden på hjertet, jeg har nok gjort det samme i en mail med min chef som cc.

Aftalen og den 3. mand

Når metoden dukker op i aftale sammenhæng, så er det for at henlede opmærksomhed på et særligt område, som vi i COWI har fokus på, når vi udarbejder aftaler. Særligt i forhold til lodsejeraftaler. Vi har i andre indlæg beskrevet en række af de væsentligste ingredienser i den gode lodsejeraftale, men ikke fokuseret så meget på modtageren, som læser med over skulderen.

I udgangspunktet er der som oftest tale om en aftale mellem to parter. Aftalen regulerer således en række forhold af juridisk, praktisk og økonomisk karakter parterne imellem, for at sikre realisering og måske også den efterfølgende drift af et stort eller lille anlægsprojekt.

Ovenstående er kendt stof, men her handler det om den 3. mand der udover de direkte involverede parter, skal bruge eller læse aftalen. Vi arbejder ofte med aftaler der skal indgås forud for et færdigprojekteret projekt  og inden, eller under, det efterfølgende udbud. Da der ofte vil være vilkår i en aftale som i realiteten skal realiseres af 3. mand, er kontraktens udformning vigtig for entreprenøren der efterfølgende læser med. Juridisk er anlægsmyndigheden ansvarlig, men det konkrete ansvar placeres hos entreprenøren eller tilsynet. Og her er det erfaringsmæssigt vigtigt at man ved aftalens udformning har fokus på aftalens operationalitet. Kan de forhold der er aftalt med rimelighed omsættes til virkelighed? Dvs. kan aftalen anvendes af 3. mand?

Hvad handler det så om?

Det kan være mange forskellige forhold, f.eks. punkter som krav om overholdelse af støj eller andre emissioner, særlige tidsfrister, eller meget konkrete udførelsesmetoder, enten på selve anlægsprojektet eller hvis aftalen indeholder elementer som anlægsmyndigheden – ved entreprenøren – skal udføre for den anden aftalepart, lodsejeren.

Dette stiller store krav til en gennemtænkt aftale, hvor man forholder sig til den kontekst – det projekt – aftalen skal indgå i. Her er det vigtigt at gennemtænke såvel realisering som formuleringer – ikke mindst i de situationer hvor aftalen senere kan blive en del af udbudsmaterialet og dermed kan indeholde elementer der skal prissættes af de bydende. Et andet kendt scenarie er, at specifikke vilkår i en lodsejer aftale efterfølgende kan udløse et, eller flere, krav fra entreprenøren. Her er det igen væsentligt at aftaleindholdet er tænkt og formuleret således at 3.part kan læse med over skulderen. Stof til eftertanke? Det er forhold vi i COWI forsøger at inkludere når vi udarbejder og forhandler aftaler, og i den forbindelse kan vi heldigvis trække på mange års erfaring med området.

Vil du vide mere…

Morten Krebs, mtk@cowi.com, +45 5640 1047, LinkedIn

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s