Det er to begreber vi ikke ofte ser i sammenhæng, men det gør vi nu i en sag om bl.a. jordankre, hvor en kommune ikke fik medhold i, at der kunne eksproprieres med hjemmel i vejloven til et privat drevet p-anlæg under offentlig vej. Den sag har vi beskæftiget os med i et tidligere blogindlæg.
Kort fortalt drejede ekspropriationen sig om etablering af midlertidige jordankre i forbindelse med etablering af en p-kælder, der rent juridisk blev betragtet som en bygning på lejet grund. P-kælderen blev ejet og drevet af et privat selskab, men med en offentlig vej ovenpå.
Da ekspropriation – heller ikke midlertidigt –altså ikke var lovlig efter vejloven, valgte kommunen at lovliggøre forholdet ved at gennemføre en ny ekspropriation efter planloven til virkeliggørelse af den lokalplan, der inden da var vedtaget for p-kælderen.
Det bemærkes, at en ny og tilpasset lokalplan også var vedtaget på “bagkant”, det vil sige efter, at den første ekspropriation efter vejloven var underkendt af Vejdirektoratet og sagen verserede i retten. Den nye og tilpassede lokalplan skulle især præcisere og muliggøre jordankrene under naboejendommene.
Da p-kælderen allerede var anlagt, handlede den nye ekspropriation altså kun om retlig lovliggørelse. Ekspropriationsbeslutningen blev truffet i august 2019.
Lodsejerne indbragte dele af sagen for retten med følgende krav og påstande:
- Fysisk fjernelse af jordankrene, der ikke længere var nødvendige efter at p-kælderen var gjort færdig.
- Tilkendelse af erstatning for tort efter rettens skøn
- Tilkendelse af sagsomkostninger 800.000 kr.
Lodsejerne bad ikke retten om at tage stilling til lovligheden af ekspropriationen efter planloven, eftersom sagen blev rejst inden ekspropriationsbeslutningen i august 2019. Spørgsmålet blev heller ikke indbragt for Planklagenævnet, men lodsejerne har efterfølgende anlagt en særskilt retssag om lovligheden af den seneste ekspropriation.
Det er værd at bemærke, at tort ifølge den juridiske litteratur omfatter en retsstridig krænkelse af et andet menneskes frihed, fred, ære eller person. Det er således lidt ud over det sædvanlige, at tort også gøres gældende for nogle stålkabler dybt i undergrunden under nogle bygninger, der kan anvendes som hidtil og helt upåvirket af jordankrene.
Kommunen gjorde gældende, at det rent praktisk ikke er muligt at fjerne jordankrene, der ligger 5-8 m under ejendommenes kældergulv. Det ville næppe kunne lade sig gøre uden at rive bygningerne ned. Med andre ord et enormt værdispild.
I en dom afsagt den 12. februar 2020 konkluderede retten meget kort og klart, at anlægget var lovliggjort med den nye ekspropriation og derefter:
Idet der således foreligger et lovligt anlæg, er der intet grundlag for at pålægge kommunen at fjerne de omhandlede jordankre.
Med hensyn til erstatning for tort er retten lige så klar i mælet:
Retten finder på dette grundlag, at hverken jordankrenes anbringelse, placering eller forbliven udgør en sådan krænkelse, herunder hverken som freds- eller frihedskrænkelse, at det kan begrunde en torterstatning.
Med hensyn til omkostninger tilkendte retten skønsmæssigt 100.000 kr. til dækning af lodsejernes omkostninger ved den første ekspropriationssag – henset til retsforholdets beskaffenhed, sagens værdi, sagens udfald samt arten og omfanget af advokatens arbejde. Til gengæld skulle lodsejerne som “tabere” af sagen betale 50.000 kr. til kommunen til dækning af kommunens advokatudgifter.
Sagen er anket til landsretten for så vidt angår spørgsmålet om fysisk lovliggørelse.
Vil du vide mere om ekspropriation og hjemmel, så er du velkommen til at kontakte:
Fagchef Mads Sanddal Jeppesen, msje@cowi.com, +45 5640 6642, LinkedIn
treoghalvfjerds 