SOMMER og tid til at prøve noget nyt?

Mange af os, der er etableret på arbejdsmarkedet bruger sommerferien til afkobling og genopladning af batterierne. Sådan er det ikke for de 34 studerende, fra Norge, Sverige, England og Danmark der lige nu deltager i COWI Try. COWI Try er COWIs sommertilbud til studerende der har lyst til at prøve kræfter med rigtige opgaver, samarbejde med andre fagområder, og ikke mindst at arbejde med innovation og udvikling.

I COWI Try går 30 % af tiden med et fælles projekt – i år med fokus på de 9 Holme – planen om et Landindvindingsprojekt ved Avedøre Holme, syd for København, hvor der skal skabes plads til nye grønne virksomheder og arbejdspladser.

Projektet har en særlig grøn profil, hvor der arbejdes med flere af FN´s Verdensmål. Klimaudfordringer og bæredygtighed er væsentlige elementer i flere af de projekter COWI arbejdet med, men det særlige ved projektet om de 9 Holme er, at der etableres en helt ny bydel hvor disse elementer kan tænkes ind fra starten.

COWI Areal og Rettigheder er selvfølgelig med. Vi har fornøjelsen af 1 jura- og 1 landinspektørstuderende, der bidrager til projektet om de 9 Holme og til de opgaver vi ellers løser i Areal og Rettigheder.

Areal- og rettighedsforhold er basale forudsætninger for byudvikling og udnyttelsen af bynære arealer og bæredygtighed er derfor også en del af vores agenda, vi arbejder særligt med verdensmål 1, der handler om at afskaffe fattigdom og verdensmål 11 der handler om bæredygtige byer og lokalsamfund, da ejendomsret spiller en vigtig rolle i begge Verdensmål. Flere storbyer er presset af mangel på arealer, hvilket stiller krav til gode værdiskabende løsninger, det handler ikke altid om at opnå det største afkast, men det er naturligvis en del af byudviklings agendaen, hvilket vi har blik for når vi  bidrager med viden om, og forståelse af, hvordan fast ejendom kan bidrage til en realisering af bæredygtige byudviklingsprojekter, og ikke mindst de klimaudfordringer der fylder mere og mere.

COWI Try lige i vores ånd, da tværfaglighed og vidensdeling er vigtige elementer i vores daglige samarbejde omkring bæredygtige projekter.

Vi mener dog også det er vigtigt at holde ferie for at kunne lade op og blive inspireret, så herfra ønsket om en rigtig god sommer til alle – og måske særligt jer der følger vores blog 😊 –  TREOGHALVFJERDS holder ferie nu, men glæd jer til efter sommeren, hvor vi vender stærkt tilbage med nye og relevante indlæg og indspark til den faglige verden der fylder vores arbejdsliv.

Vil du vide mere om COWI Try eller kender du nogen der kunne være interesserede næste år, så læs mere her.

 

GO`SOMMER

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s