Sprøjteforbud i Egedal – den store finale

Den 30. juni 2023 satte Højesteret punktum i en langstrakt sag, der understreger hvor kompliceret det kan være at gennemføre forbud mod brug af sprøjtemidler (pesticider) for at beskytte grundvandet.

Forbuddet

I september 2016 traf Egedal Kommune afgørelse om forbud mod brug af pesticider på mere end 30 ejendomme.

Forbuddet blev givet med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24 med det formål at beskytte grundvandsindvindingen inden for det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) ved Bjellekær Kildeplads, hvor HOFOR indvinder vand til ca. 30.000 personer i hovedstadsområdet.

Forbuddet var bl.a. begrundet med en forholdsvist dårlig geologisk beskyttelse af grundvandet, der er tydeligt påvirket af landbrugsdrift, bl.a. ved nitratindholdet. Analyser havde også påvist pesticidet Bentazon og BAM, der er et nedbrydningsprodukt fra pesticider. Alt dette gjorde det for Egedal Kommune og HOFOR klart, at der var behov for en bedre beskyttelse af grundvandet.

12 af grundejerne klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet over afgørelserne. Lidt over et år senere kom Miljø- og Fødevareklagenævnet frem til, at Egedal Kommunes forbud var lovligt. Klagenævnet lagde stor vægt på grundvandskemi, grundvandets trykforhold og geologiske forhold.

Erstatningssagerne

Sager om forbud med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven behandles langt hen ad vejen som ekspropriationssager. Det vil sige, at der i parallelle forløb er mulighed for at klage; dels over lovligheden og nødvendigheden af forbuddet, dels over den tilbudte erstatning.

Erstatningssagerne blev behandlet to gange: Først af taksationskommissionen og dernæst af overtaksationskommissionen.

Overtaksationskommissionens endelige afgørelse faldt i juni 2021 – kort tid efter tilsvarende kendelser fra de såkaldte Beder-sager, som vi også har omtalt her på Treoghalvfjerds. Overtaksationskommissionen fandt, at der for landbrugsejendommenes vedkommende var tale om en værdinedgang på 90.000 kr./ha. Til sammenligning blev værdinedgangen i Beder-sagerne sat til 110.000 kr./ha. I praksis vurderede overtaksationskommissionerne i begge sager, at landbrugsjord mister ca. 60% af sin værdi, når der ikke må benyttes pesticider. Det var meget høje beløb og en ny virkelighed, som store dele af vandbranchen stadig slås med at indrette sig efter.

Retssagerne om lovlighed

Samtidig med afviklingen af sagerne om erstatning, rejste 5 grundejere sag ved Østre Landsret om lovligheden af Egedal Kommunes forbud. Påstanden var, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse var ugyldig – og forbuddene dermed ikke var gældende.

Grundejerne hævdede, at

• Miljøbeskyttelseslovens § 24 ikke kan bruges til generel beskyttelse af grundvandet i et større geografisk område, men kun en konkret vandindvinding.
• Forbuddene ikke var aktuelle eller nødvendige.
• Det ikke var godtgjort, at opbevaring, håndtering og anvendelse af pesticider udgjorde en forureningsrisiko.
• Begrundelserne var generiske og utilstrækkelige.
• De individuelle geologiske forhold ikke var taget i betragtning.

Østre Landsret afsagde dom i april 2022 og Højesterets dom faldt som nævnt den 30. juni 2023.

Helt kort fortalt blev alle grundejernes argumenter afvist af både Østre Landsret og af Højesteret.

Begge instanser var enige i, at miljøbeskyttelseslovens § 24 kan bruges til at udstede forbud mod brug af pesticider. Domstolene konstaterede, at bestemmelsens fysiske anvendelsesområde ikke er begrænset til nærområdet ved en konkret vandindvinding.

Højesteret satte punktum ved at konstatere, at der ikke er grund til at fastslå, at der skulle være fejl i Miljø- og Fødevareklagenævnets faglige vurdering og sagsbehandling. Endvidere fastslog Højesteret, at forbuddene ikke er unødigt indgribende over for grundejerne.

Med andre ord var både proportionalitetsprincippet og nødvendighedskravet opfyldt.

Hvad sker der nu?

Det har i en årrække voldt hovedbrud for landets kommuner og vandforsyninger at få beskyttet grundvandet tilstrækkeligt i BNBO’erne. Den nuværende ordning er bygget op omkring frivillighed, det vil sige indgåelse af aftaler om frivillig fraskrivelse af brugen af pesticider samt erstatning herfor. Hvis en frivillig aftale ikke kan indgås, er det muligt at skride til forbud.

I erkendelse af, at det vil tage meget lang tid at nå i mål inden for de frister, der er aftalt politisk, ser det ud til at regeringen inden længe barsler med nye regler, der skal sætte skub i processen.

Forløbet af sagerne fra Egedal Kommune, Aarhus Kommune og flere andre, viser, at den hidtidige ordning har været enormt tung og omkostningskrævende. Der er brugt store ressourcer på at indgå frivillige aftaler og på at anfægte myndighedernes afgørelser og sagsbehandling i tilfælde af et forbud. Derfor trækker det – bl.a. ifølge brancheorganisationen DANVA – op til, at der gennemføres en akut-plan med dette indhold:

• Det bliver en skal-opgave for kommunerne, at påbyde sprøjtestop i de BNBO’er, der er vurderet til at skulle beskyttes.
• Påbuddet skal gives inden for en bindende frist og senest 1. januar 2025.
• En klage over påbuddet har ikke opsættende virkning, hvilket betyder, at forbuddet mod at sprøjte træder i kraft i det øjeblik, påbuddet er gyldigt, også selvom sagen påklages.
• Ekspropriationsmuligheden bliver lovbestemt, og der kan således opnås skattefritagelse for erstatningen uden forudgående diskussion i de respektive kommunalbestyrelser.

De nuværende procedurer er som nævnt meget lig den almindelige proces for ekspropriation: Byrådet skal træffe en afgørelse (ved forbud med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 26a skal der endda holdes en åstedsforretning). Der kan klages over beslutningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Erstatningsspørgsmålet kan indbringes for taksationskommissionerne.

De foreslåede ændringer vil hjælpe processen på vej. Det bliver vel at mærke en obligatorisk opgave med tidsfrist. Det vil især sætte pres på de kommuner, der ikke allerede er i gang eller er kommet sent i gang.

Ifølge en opgørelse fra Miljøstyrelsen er det kun omkring 10% af de ca. 5.600 BNBO’er i Danmark, der er beskyttet mod brug af pesticider gennem en frivillig aftale eller et forbud.

Tiden vil vise, om sagerne fra Aarhus og Egedal kommuner har banet vejen for færre klagesager, både hvad angår lovlighed og erstatning. Det er ikke holdbart, hvis hver eneste nye sag skal gennem samme mølle af nævn, kommissioner og domstole, som tilfældet har været indtil nu.

Vil du vide mere?

• Mads Sanddal Jeppesen, landinspektør, teknisk chef, mobil 2469 6642, msje@cowi.com
• Lærke Assenbjerg, ph.d., jurist, mobil 4176 0306, leag@cowi.com
• Anne Blak Eskjær Mathiesen, jurist, senior specialist, mobil 4176 0060, aemn@cowi.com