Dit, mit eller vores jord – hvem har ejendomsretten?

I en dom fra højesteret af 3. februar 2023 om ejendomshævd, nåede Højesteret frem til, at tre villaejere ikke havde vundet ejendomshævd på en del af et kommunalt beplantningsbælte mellem et industriområde og et villaområde.

Arealet var af villaejerne blev inddraget over 40 år før kommunen bad ejerne om at stoppe brugen af arealet og parterne var under sagen enige om, at villaejerne var bekendt med, at arealerne tilhørte kommunen, da de inddrog dem i deres haver og at kommunen ikke havde rådet over arealerne siden beplantningsbæltets etablering.

Højesteret fastslog, at der som udgangspunkt ikke kan vindes ejendomshævd efter Danske Lov 5-5-1, hvis den rådende på tidspunktet, hvor den pågældende begyndte at råde vidste, at arealet tilhørte en anden.

Dette udgangspunkt kan dog fraviges, hvis det godtgøres, at den rådende i en periode på min. 20 år havde grund til at tro, at ejer havde opgivet ejendomsretten eller var indstillet på at opgive ejendomsretten.

I sagen fandt Højesteret, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne fravige udgangspunktet og villaejerne havde derfor ikke vundet ejendomshævd.

Højesteret lagde vægt på følgende i vurderingen:

• Villaejerne kunne let have spurgt kommunen, om de kunne overtage arealerne (hvilket de ikke havde gjort).
• Kommunen havde ikke haft anledning til at føre tilsyn med eller råde over arealerne.
• Ved etableringen havde kommunen forudsat, at det ikke var nødvendigt med vedligeholdelse i en årrække.
• Ingen tilkendegivelser fra kommunen, der kunne opfattes som om kommunen var indstillet på at opgive sin ejendomsret.

Det forhold, at kommunen i alle årene ikke gjorde villaejerne opmærksom på, at de inddragne arealer tilhørte kommunen, kunne ikke i det konkrete tilfælde føre til, at der var skabt en berettiget forventning hos villaejerne om, at kommunen var indstillet på at opgive ejendomsretten.

Højesteret henviser til en ældre højesteretsdom fra 1931, hvilket gør præjudikatsværdien stærk (det vil sige, at dommen har stor betydning for senere afgørelser af lignende karakter). Derudover slår dommen fast, at hvis der ikke kan peges på konkrete omstændigheder, som har givet den rådende en berettiget forventning om, at ejeren har opgivet sin ejendomsret, så må udgangspunktet fastholdes og den rådende vinder ikke ejendomshævd.

Det er altid godt at få højesterets vurdering og ikke mindst når det handler om danske lov, som er fra 1683.

---

Hvis du har brug for mere viden om hævd så kontakt os endelig:

Anne Blak Eskjær Mathiesen, Cand.jur., Senior specialist, aemn@cowi.com, 4176 0060

Mads Sanddal Jeppesen, Landinspektør, Teknisk chef, msje@cowi.com, 2469 6642