Nej – når der ved ekspropriation er sikret rådighedsret over lodsejers arealer til anlæg af en ny forsyningsledning, finder gæsteprincippet ikke anvendelse. Diskussioner om gæsteprincippet og fravigelse er ikke relevante. Det følger af ekspropriationsinstrumentets natur og den tilhørende fuldstændige erstatning, som lodsejeren modtager.
Det er essensen af Vestre Landsrets dom i sagen om Kriegers Flak der blev afsagt den 7. januar 2021. Sagen er anket til Højesteret.
Nej – når der er betalt sædvanlig erstatning efter landsaftalerne i en frivillig aftale om et ledningsanlæg, så er gæsteprincippet fraveget. Dette gælder også selvom, der ikke er betalt erstatning, hvor den aftalte rådighedsbegrænsning er af så omfattende karakter, at ledningsejeren reelt kan udøve en ejers råden over arealet.
Det er essensen af Vestre Landsrets domme i tre sager fra Holstebromotorvejen, der blev afsagt den 29. januar 2021.
Ja – man må ikke skynde sig at tinglyse en servitut om, at gæsteprincippet er fraveget, når det står klart, at en ledning står for at skulle flyttes som følge af et stort anlægsprojekt.
Det er essensen af Retten i Roskildes dom i en sag fra København-Ringsted banen der blev afsagt den 11. januar 2021.
Sikke en start på 2021 for ledningsbranchen
Alle ovennævnte domme er afsagt i januar 2021. For ledningsejerne og andre i “ledningsbranchen” har det altså været en usædvanligt travl og interessant start på det nye år.
Retspraksis på ledningsområdet har udviklet sig – måske ikke eksplosivt – men i hvert fald markant hurtigere de sidste 15-20 år. Lad os prøve at sætte tingene lidt i system og se på, hvad dommene handler om.
Formålet med ledningsflytningen – vejlovens gæsteprincip
Støjskærm-dommen (2006): Højesteret fastslog, at etablering af en støjskærm var omfattet af de opgaver, som en vejmyndighed kunne varetage. En nødvendig omlægning af et telekabel, for at der kunne etableres en støjskærm, skulle derfor betales af ledningsejeren.
Flintholm Station (2007): Vejlovens gæsteprincip gælder også ved såkaldte sammensatte anlægsprojekter; i dette tilfælde var det et jernbaneprojekt, der medførte ledningsomlægninger i offentlig vej.
Ændring af ledningens retlige status, når arealet skifter status fra privat til vej
Motorring 3-dommen (2009): Højesteret definerer gæsteprincippet, så spørgsmålet om vederlag til lodsejerne bliver centralt for, om ledningen er gæst eller ej. Det afgørende i dommen er, at ledningens retsstilling som gæst ikke ændres selv om arealet ændrer status fra privat areal til offentlig vej.
Sunds Omfartsvej-kendelsen (2011): Ledningen bevarer sin retsstilling som ikke-gæst, også selv om arealet ændrer status til offentlig vej også selvom (en mindre del af) ledningen var omlagt til ny placering. Det må fortsat antages, at kendelsen, der er meget konkret begrundet, kun har et meget snævert anvendelsesområde.
Vintapperrampe-dommen (2015): Arealet overgår til offentlig vej. Der var tale om en aftalt standarddeklaration, dvs. ikke pålagt ved ekspropriation, og der var ikke betalt erstatning. Ledningsejeren havde derfor bevisbyrden for, at gæsteprincippet var fraveget. Gæsteprincippet var ikke fraveget. Det blev slået fast, at arealejeren havde pligt til at tage ledningsejerens interesser i betragtning og undgå at påføre unødvendige udgifter, og at fravigelse af gæsteprincippet ved sådanne aftalte deklarationer forudsætter “klare holdepunkter”.
Omgåelse
Hvidovre-dommen (2015): Tinglysning af en servitut om at et tidligere kommunalt regnvandsbassin på et kommunalt areal skulle være ikke-gæst, blev anset for ugyldig, da ekspropriation på tinglysningstidspunktet var nært forestående og fordi formålet med fravigelsen reelt var at overvælte omkostningerne til de nært forestående ledningsarbejder til anlægsmyndigheden. Samme problemstilling som i den nye dom fra Køge.
Køge-dommen (2021): Tinglysning af en servitut om at en tidligere kommunalt ejet ledning på et kommunalt areal skulle være ikke-gæst, blev anset for ugyldig, da ekspropriation var nært forestående. Sagen er anket til Østre Landsret.
Ekspropriation og fravigelse af gæsteprincippet
Aalborg dommen (2020): En deklaration, der var pålagt af en landvæsenskommission, indebar ikke fravigelse af gæsteprincippet. Landvæsenskommissionen havde ikke foretaget ekspropriation men blot godkendt et kloakprojekt efter nogle tidligere gældende regler i vandløbsloven, og derfor kunne ledningsejeren ikke løftebevisbyrden for fravigelse af gæsteprincippet. Sagen er anket til Højesteret.
Kriegers Flak-dommen (2021): Fastslået at gæsteprincippet ikke finder anvendelse, når en ledning etableres ved ekspropriation, og der er betalt fuldstændig erstatning. Udmålingen af erstatningen blev ikke behandlet i sagen. Sagen er anket til Højesteret.
Betalingsspørgsmålet
Holstebro-motorvejen (2021): Landsretten fandt, at erstatning efter landsaftalerne og normal standardservitut er tilstrækkelig til at gæsteprincippet er fraveget. I et konkret tilfælde blev gæsteprincippet anset fraveget, selv om der ikke var betalt erstatning, da indholdet af en deklaration var så byrdefuld, at ledningsejeren reelt kunne udøves en ejers råden. (Ankefristen er ikke udløbet).
Omkostninger, der kan kræves betalt – hvad er et “ledningsarbejde”?
De omkostninger, som kan kræves betalt, er til nødvendige ledningsarbejder, hvilket i første række dækker omlægning af en ledning, men efter omstændighederne også arbejder, der træder i stedet for en omlægning fx. beskyttelsesforanstaltninger (Vintapperrampen). I en sag fra 2019 fandt Højesteret, at også udgiften til prøveboring og -gravning skal afholdes af ledningsejeren, hvis nøjagtig lokalisering er nødvendig for at afgøre, om omlægning er nødvendig.
Der findes naturligvis endnu flere domme og afgørelser om ledninger, men de ovennævnte er de, der oftest henvises til.
Vil du vide mere?
Mads Sanddal Jeppesen, msje@cowi.com, +45 5640 6642, LinkedIn
Mark Villingshøj, mvnn@cowi.com, +45 5640 8769, LinkedIn
Peter Hammershaimb, pehi@cowi.com, +45 5640 5041, LinkedIn
treoghalvfjerds 