Ssssshhhh, der tænkes!

Regeringen har nu igangsat det lovforberedende arbejde, der skal føre frem til et mere forenklet og gennemskueligt system for ekspropriationer.

Arbejdet med en ny og samlende ekspropriationsproceslov er i overensstemmelse med de anbefalinger, som Ekspropriationsudvalget fremlagde sidste sommer i forbindelse med en revidering af planlovens § 47.

Det sætter vi stor pris på, for ekspropriation er et indgreb i en rettighed.

Hvis ekspropriation er nødvendigt, så bør det varetages varsomt, ordentligt med størst mulige hensyn til den berørte borger, således at tilliden til den offentlige forvaltning styrkes.

Da en borger forhåbentlig alene udsættes for ekspropriation en enkelt gang i sit liv, må processen omkring det være gennemskueligt og ligetil at forstå. Det må ikke forventes, at borgeren er i stand til at navigere hensigtsmæssigt i unødigt komplekse systemer, som alene fagfolk forstår. Derfor giver det god mening at kigge processen igennem og skabe et system, som alle borgere kan forstå og færdes hensigtsmæssigt i, hvis det bliver nødvendigt.

Det lovforberedende arbejde er nu i sine indledende faser med nedsættelse af en arbejdsgruppe, men vi har kigget ministeren over skulderen for at se, i hvilken retning tankerne går hen.

Der lægges op til frivillige aftaler som første tilgang. Det bliver spændende at se, om der stilles krav til at forsøge denne oplagte vej først i alle situationer. COWI har stor fokus på frivillige aftaler, fordi vi tror på, at vi ved at inddrage lodsejer så tidligt som muligt, kan skabe en situation, hvor borgeren høres og imødekommes, hvor det er muligt. Derfor tager vi vel imod Transport-, Bygnings- og Boligministeriets tilgang med at lade de frivillige aftaler være første tilgang til processen. Vi har meget gode erfaringer med inddragelse af den berørte borger og en åben og gennemskuelig proces.

Ministeriet lægger også op til, at lade kommunen træffe afgørelse om ekspropriation og at lade erstatningsspørgsmålet blive afgjort i en statslig kommission. Når begge afgørelser foreligger, fremsendes de samlet til borgeren.

Hvis borgeren ikke er enig, så er der mulighed for at fremsende afgørelserne samlet til et klagenævn. Ved at samle erfaringer og praksis i et klagenævn sikres, at det træffes den rette afgørelse.

Samlet set er det positivt, at der nu er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal kigge nærmere ekspropriationsprocessen, og de første udmeldinger fra ministeriet ser meget fine ud.

Vi ser dog også visse udfordringer, som arbejdsgruppen må adressere.

En opdeling af selve ekspropriationen og erstatningsfastsættelse kan medføre, at eksproprierende part ikke har det fulde overblik over økonomien, førend der er truffet en afgørelse, hvilket er uhensigtsmæssigt, hvis der ønskes ændringer som følge af økonomien. Ansvarsfordelingen må også overvejes, så det hele tiden er gennemskueligt, hvem, der gør hvad hvornår, og hvorvidt det samlet set er til borgerens fordel.

Det skal også sikres, at borgeren ikke skal vente unødigt længe på en afgørelse. Hvis en kommission skal inddrages allerede ved erstatningsfastsættelse – eller der skal etableres et nyt klagenævn – så skal der være tilstrækkelig med viden, erfaring og ressourcer fra første dag, så vi undgår en flaskehals med lange sagsbehandlingstider. Ligeledes må det sikres, at kommission og klagenævn er klædt på til at tage stilling til alle typer af erstatninger uanset hvad, der skal vurderes og hvor i landet, det ligger.

Fagligheden må derfor sikres. Der overføres en markant beslutningskompetence fra bl.a. Vejdirektoratet, så nævnet skal bemandes med meget kompetente medarbejdere, og der skal sikres løbende kompetenceudvikling i takt med at opgaverne vokser i omfang og kompleksitet.

Det står endnu ikke klart, om der er tiltænkt et klagenævn i hver landsdel eller om der skal oprettes et samlet klagenævn med hjemsted i Nævnenes Hus. Små, lokale klagenævn er tættere på beslutningerne og har indsigt i lokalområderne, men det åbner også op for, at der kan være en utilsigtet forskel i afgørelserne alt efter hvilken landsdel, de afsiges i. Et nationalt klagenævn vil lettere kunne ensrette afgørelserne over tid, men vil samtidig være mere udsat for, at en afgørelse mangler den nødvendige indsigt, som ville kunne opnås ved at være tilstede lokalt.

COWI følger udviklingen meget tæt og byder meget gerne ind i arbejdsgrupper og udvalg.

Der er betydelige forskelle på kommunale ekspropriationer indenfor planloven og vejloven og ligeledes indenfor alle forsyningslovene, hvor der tillige er forskellige klageinstanser, der tager stilling til en kommunes ekspropriationen. Derfor hilses arbejdet velkomment herfra.

Vi arbejder med ekspropriation hver eneste dag og ligger inde med en enorm viden og erfaring, som vi gladeligt deler med ministeriet.

Den praktik, som vi kender til bunds, og de reaktioner, som vi møder, bør være grundlaget for ministeriets arbejdsgruppe. Vi ved, hvad borgerne støder på, og hvordan vi sikrer og styrker deres retsstilling samtidig med, at samfundets udvikling også sikres.

Derfor er vi altid klar til at bidrage til en smidig ekspropriationsproceslov eller ved afklarende spørgsmål.

 

Kontakt COWI, Arealer & Rettigheder:

Mads Sanddal Jeppesen, Head of Section, msje@cowi.com, tlf. 24 69 66 42 LinkedIn

Morten Krebs, Udviklingschef, mtk@cowi.com, tlf. 23 31 34 07 LinkedIn

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s