Samling på ekspropriations-processen

Nu er der nyt vedrørende ekspropriationsprocessen, som fremadrettet tænkes samlet i en lov, der både skal omfatte statslig og kommunal ekspropriation.

Da Ekspropriationsudvalget afgav betænkning nr. 1569 i juni 2018 var én af anbefalingerne, at der skulle ske en sammenskrivning af ekspropriationsprocesreglerne i én lov.

Dengang hed det sig, at den gældende lovgivning vedrørende ekspropriation af privat ejendom er kompleks og kan være svært tilgængeligt for almindelige borgere. Det skyldes blandt andet, at de sproglige formuleringer i lovgivningen vedrørende ekspropriation er forældede flere steder (for eksempel i vejloven). Dertil kommer, at den processuelle regulering af ekspropriation findes i forskellige love.

Transportministeriet forsøgte at udforme en ny samlet ekspropriationsproceslov i 2021. Vi omtalte lovforslaget i 2021 her på bloggen: Ekspropriation som i Christian 8.s tid?

Forslaget i 2021 indeholdt en sammenskrivning af de kommunale og de statslige ekspropriationsprocesser i én lov, men især den del af forslaget, der omhandlede en helt ny proces for erstatningsprocessen på det kommunale område medførte så mange bemærkninger og bekymringer, at lovforslaget blev lagt i skuffen igen. Nu har Transportministeren sat en ny ekspropriationsproceslov på lovprogrammet for indeværende sæson i Folketinget. Udkastet til lovforslaget er netop sendt i høring.

Samling af reglerne

Transportministeriet skriver selv: ”Der sker ikke med samlingen af ekspropria-tionsprocesreglerne i én samlet lov væsentlige ændringer af gældende ret. ”

Groft sagt samles de nuværende regler fra statsekspropriationsloven og vejloven i én lov, hvor de to systemer tildeles hvert sit afsnit.

Det giver godt mening at lave en ekspropriationernes ”grundlov”. Det er dog nok en smagssag, om det virkelig er nemmere at manøvrere i for borgerne. I lovens indledende paragraffer skal man tage stilling til, om sagen behandles ”ved kommission” eller ved ”kommunalbestyrelse”. I sig selv nogle lidt gammeldags begreber i en lov, når der nu er en mulighed for lidt sproglig fornyelse. I lovforslagets indledende paragraffer er ”ved kommission” en anden benævnelse for statslig ekspropriation, hvilket man skal være godt inde i sagerne for at gennemskue.

Forbedret mulighed for tidlig overtagelse og totalekspropriation

Der ændres også i vejloven og jernbaneloven, så der bliver bedre adgang til forlods overtagelse, altså tidligt i planlægningsprocessen. Hidtil har det været betingelsen, at der skal være tale om et særligt tilfælde (f.eks. sygdom ved ejeren), og at ejendommen ikke kan sælges på normale vilkår. Med det nye forslag vil det for fremtiden kun være afgørende, at ejendommen berøres særligt indgribende. Det bliver spændende at se, i hvilket omfang den definition bliver genstand for diskussion.

Det præciseres også i vejloven og jernbaneloven, at en ejendom skal overtages i sin helhed efter anmodning fra ejeren i en ekspropriationssag, hvis ejendommen samlet set bliver særligt indgribende berørt. Det kan være som følge af gener, der påføres en beboelse på ejendommen, på grund af det samlede værditab, eller fordi restejendommen bliver så lille eller får en indretning, så den ikke hensigtsmæssigt kan bevares som selvstændig ejendom eller udnyttes på rimelig måde.

Disse ændringer gælder kun statslige vej- og jernbaneanlæg – ikke kommunale ekspropriationer.

Det bliver interessant at se, om sidstnævnte præcisering medfører ændringer i praksis, da en sådan vurdering også bør foretages af ekspropriations- og taksationskommissionerne under de allerede gældende regler.

Ændringer på erstatningsområdet

Lovforslaget lægger op til at fusionere de 7 kommunale overtaksationskommissioner og de 3 statslige taksationskommissioner i to nye taksationsklagenævn. I første omgang forventes et nævn for Jylland, og et nævn for Øerne. Da man går fra 10 til 2 enheder, får de sikkert nok at se til. Løsningen giver helt klart gode muligheder for at få en endnu mere ensartet praksis på tværs af landet, end det allerede er tilfældet i dag. De tidligere tanker om et en-strenget system for at klage over kommunale ekspropriationer er altså indtil videre lagt på hylden.

Djævlen findes i detaljen

Lovforslaget indeholder også enkelte andre nyheder.

For eksempel er der indsat en bestemmelse om, at den matrikulære berigtigelse af statslige projekter skal være anmeldt til Geodatastyrelsen senest 6 måneder efter færdigmeldingen af anlægget. Alle med erfaring fra store statslige anlægsprojekter ved, at det bliver meget svært at overholde den frist. Realistisk set bør fristen genovervejes. Det er også en voldsom stramning i forhold til cirkulære nr. 46 af 28. april 1986 (Cirkulære om fremme af ekspropriationers berigtigelse), hvor fristen er sat til 3 år. Matrikulær berigtigelse af store anlæg tager lang tid, og der er myriader af detaljer at holde styr på. Men hvorfor stiller man egentlig ikke et tilsvarende krav til kommunerne, hvis der endelig skal lovgives om det?

Så er der selvfølgelig de forhold, der (stadig) ikke er fundet plads til eller som kunne overvejes:

Loven har ikke fået en rigtig formålsbestemmelse, hvilket ellers er typisk for en lov og hvilket bestemt kunne være hensigtsmæssigt. Så kan det f.eks. beskrives, at lovens formål er at gøre det muligt for både anlægsmyndigheder og borgere at få sagerne gennemført på et sagligt og effektivt grundlag.

Det vil være hensigtsmæssigt at indsætte definitioner eller ordforklaringer i lovens indledning, f.eks. en definition af anlægsmyndighed, ledende landinspektør, kommissarius, ekspropriationskommission, handel og vandel, arealfortegnelse, ekspropriationsplan. Der er mange indforståede udtryk, der ofte har en gammel oprindelse.

Vi foreslår at indsætte en klar bestemmelse om, at en ekspropriationsbeslutning skal og kan tinglyses forud for gæld og alle andre rettigheder. Tinglysningsretten foretrækker en klar hjemmel for tinglysning, og det er en hensigtsmæssig information for borgerne, at der vil ske tinglysning af ekspropriationsbeslutningen.

Loven indeholder en bestemmelse om, at alle rettigheder over det eksproprierede bortfalder, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. Vi foreslår, at bestemmelsen vendes om, så der ved ekspropriation kun bortfalder de rettigheder, der er i konflikt med anlægget, og som specifikt angives. Det er i litteraturen antaget, at ved ekspropriation kan offentligretlige bestemmelser / servitutter ikke fortrænges uden myndighedens accept. Ikke desto mindre er der set eksempler på, at offentligretlige servitutter om bl.a. byggelinjer og adgangsbegrænsning og privatretlige servitutter uden konflikt med projektet er blevet slettet med henvisning til denne bestemmelse.

Der er en mangeårig praksis ved de statslige ekspropriationer for at afholde både linjebesigtigelser og detailbesigtigelser i visse større projekter. Denne opdeling er i ikke beskrevet i den gældende lov, men har heller ikke fundet plads i det nye lovforslag. Det bør der rådes bod på, hvis borgerne og nye i faget skal have en chance for at forstå processen ved at læse loven.

Vejlovens regel om fradrag for fordele (§ 103) er ikke kommet med over i lovforslaget. Bestemmelsen forbliver i vejloven og vil sikkert også fremgå af fremtidige anlægslove på det statslige område. Transportministeriet skriver, at der ikke bør fastsættes regler i en ekspropriationsproceslov om grundlaget for erstatningsfastsættelsen, og dermed gælder dansk rets almindelige erstatningsregler og grundlovens krav om fuld erstatning – hvilket f.eks. kan indebære, at der kan ske fradrag for fordele.

Erstatningsspørgsmål er det enkeltforhold, der giver anledning til flest tvister og bristede forventninger ved ekspropriation. Vi synes, at vejledningen til borgerne kan forbedres. Det kan ske ved at formulere elementære erstatningsprincipper, men ikke konkrete takster, i loven, f.eks. med inspiration fra norsk lovgivning. Det kan også ske ved udarbejdelse af betydeligt bedre vejledninger. De vejledninger, der ofte anvendes af statslige og kommunale myndigheder, fortæller meget om processen, men stort set intet om erstatningsprincipper og hvad man som borger kan forvente og især ikke, rent erstatningsmæssigt.

Perspektiv

De nye taksationsklagenævn er en spændende ændring af ekspropriationssystemet. Ellers er der tale om punktforbedringer og forholdsvist små ændringer i praksis. Transportministeriet giver mange steder i bemærkningerne udtryk for, at det eksisterende system er velfungerende og at der ikke er tilsigtet nogen ændring af de gældende regler.

Så det ser ud til, at et på mange måder velkørende system i det store og hele kører videre.  

Høringsfristen for lovforslaget løber til den 17. november 2025.

Vil du vide mere?

Jakob Anholm Hansen, landinspektør, jkha@cowi.com, mobil 4176 1990

Jes Høgsberg Stryger, seniorspecialist, jehl@cowi.com, mobil 2674 9611

Anne Blak Eskjær Mathiesen, Disciplinleder, seniorjurist, aemn@cowi.com, mobil 4176 0060

Mads Sanddal Jeppesen, Teknisk chef, landinspektør, msje@cowi.com, mobil 2469 6642