Forslag til nye regler for ekspropriation på el-området

Den hurtige grønne omstilling

Som en del af den grønne omstilling er det vigtigt, at en stor del af Danmark bliver yderligere elektrificeret. I Danmark kan vi producere meget grøn strøm med vindmøller og solceller, så hvis vi i højere grad kan bruge denne strøm, kan vi skære ned for behovet for fossile brændstoffer. Det er både inden for områder som transport, (bil, tog og endda færger), men også inden for opvarmning og produktion, herunder især fjernvarme, at der er behov for yderligere elektrificering.

Det betyder også, at der er et enormt behov for at få udbygget el-transmissionsnettet i rekordfart, så man kan bruge den grønne strøm, der produceres lokalt, i hele landet. Et godt eksempel er den store mængde sol- og vindenergi der produceres på Lolland og Falster og langs deres kyster, men som i høj grand grad skal benyttes på resten af Sjælland og i hovedstadsområdet.  Det kræver, at Energinet får mulighed for at etablere effektive transmissionsledninger, der kan transportere strømmen derhen, hvor den skal bruges.

Den 2. juni 2025 sendte Klima- Energi- og Forsyningsministeriet et lovforslag i høring som skal forenkle reglerne i forhold til at erhverve arealer og rettigheder inden for el-området. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de anbefalinger som NEKST-arbejdsgruppen kom med i august 2024 og som den politiske aftale, der blev indgået af en række partier i december 2024 bygger på.

Ekspropriation i stedet for aftale

I dag er det Sikkerhedsstyrelsen, der giver bemyndigelse (Elsikkerhedsloven § 27) til at ekspropriere til transmissions- og -distributionsledninger. Men før Energinet eller andre aktører anmoder om ekspropriation, er der en administrativ praksis om, at Energinet eller andre aktører skal forsøge at indgå frivillige aftaler med lodsejerne. Denne praksis vil man nu ændre, så man kan gå direkte til ekspropriation, som man også kender det fra vej- og jernbaneprojekter, uden først at forsøge at indgå frivillige aftaler, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Desuden flyttes hjemlen fra Sikkerhedsstyrelsen til Klima- Energi og Forsyningsministeriet og hjemlen skal fremadrettet findes i elforsyningslovens § 33.

Hvorvidt man i det enkelte projekt ønsker at erhverve arealer og rettigheder ved indgåelse af aftaler, ekspropriation eller en kombination af disse metoder bør vurderes fra projekt til projekt.  Generelt kan man sige, at jo flere ejendomme og flere lodsejere der berøres, jo større er usikkerheden for, at der kan indgås frivillige aftaler med dem alle.  Et andet vigtigt parameter er indgrebets karakter. Et permanent byrdefuldt indgreb taler for ekspropriation, idet disse aftaler kan være svære at indgå.  Men hvis indgrebet er midlertidigt og mindre indgribende over for lodsejer, så er sandsynligheden for at indgå en aftale større. Som det er i dag, indgås der både frivillige aftaler og eksproprieres i samme projekt, hvilket andet lige kan give en udfordring i forhold til ligebehandlingsprincippet.

Vi har tidligere på denne blog omtalt frivillige aftaler kontra ekspropriation, hvor vi går i dybden med fordele og ulemper for de to processer.  Læs part 1, 2 og 3 her. https://treoghalvfjerds.blog/2020/04/17/smil-ekspropriation-eller-aftale/

Taksation i stedet for voldgift

En anden ændring af det nuværende system er muligheden for at benytte det statslige taksationssystem til fastsættelse af erstatning, når der i øvrigt er indgået frivillig aftale om anlæggets indgreb.  Hvis man i dag indgår frivillige aftaler og ønsker at prøve erstatningens størrelse, skal dette ske ved voldgift.  Såfremt ændringer vedtages, vil det skulle sikres, at taksationsmyndigheden har de nødvendige ressourcer til at håndtere denne yderligere arbejdsbyrde, da det ellers kan være med til at forlænge behandlingstiden af det enkelte indgreb. Der er dog en åbenlys fordel i, at ligegyldigt om ens sag er behandlet ved frivillig aftale, eller ekspropriation, så er det samme organ, der tager stilling til erstatningens størrelse ved uenighed. På den måde sikrer man mere ligebehandling uagtet hvilken proces, der i øvrigt er valgt.

Erstatningsnatur

Derudover foreslås, at ekspropriation til erstatningsnatur i højere grad bliver omfattet af supplerende foranstaltninger, når det drejer sig transmissionsledninger, men ikke distributionsledninger.  Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorfor man skelner mellem ledningstyperne.  Det giver dog mening, at reglerne ensartes på tværs af infrastrukturprojekter og derudover er det heller ikke nogen hemmelighed, at spørgsmål til natur og miljø kan være en flaskehals i forhold til at få gennemført projekter.

Fremrykket ekspropriation og rettigheder til naboer

Som ved vejanlæg vil man også give lodsejere mulighed for at de kan blive forhåndseksproprieret, hvis anlægget eller projektet er særligt indgribende. Til sidst vil man give naboer mulighed for at prøve naboretlige erstatningsspørgsmål uagtet om anlægget gennemføres ved aftale eller ekspropriation. Begge ændringer kan være ganske fornuftige og ensarter reglerne for fremgangsmåden. Det kan ligefrem tilskynde til, at flere er villige til at indgå frivillige aftaler, hvilket som regel er den hurtigste, billigste og mindst konfliktfyldte måde at erhverve arealer og rettigheder på.

COWIs kommentarer og elefanten i rummet

Hvis man skal tage de meldinger der er kommet fra det nyligt afsluttede folkemøde på Bornholm for gode varer, så der er ingen tvivl om, at den grønne omstilling går for langsomt, når det drejer sig om el-området.  Energinet har også ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at der er behov for handling, hvis Danmark skal nå de mål, som er sat bl.a. til 2030.

Aktørerne er også over en bred kam enige om, at det Ikke er processen for erhvervelse af areal- og rettigheder, som udgør den største udfordring. Men andre ord, er det formentlig ikke dette lovforslag, skulle det blive vedtaget, som kommer til at redde en hurtigere grøn omstilling. 

Her har Energinet anført, at der er behov for at se på processerne for indhentning af tilladelser i forbindelse med miljøkonsekvensvurderinger, screeninger og andre myndighedstilladelser. Hvis man kan effektivere disse processer, er der virkelig meget tid at hente.

Når det så er sagt, så kan der være mange gode grunde til at forenkle og strømline processerne for erhvervelse af areal og rettigheder for fast ejendom.  Der er ikke nogen logiske argumenter for, at processen skal være anderledes for el-projekter i forhold til andre infrastrukturprojekter, som f.eks. vej- eller jernbaneprojekter. Så en ensartet struktur på tværs af alle infrastrukturprojekter skal hilses velkommen.  Man skal dog huske på, at der kan være forhold på El-området, som skal håndteres særskilt. Det kan bl.a. være spørgsmål i henhold til magnetfelter og jording, som typisk kun optræder ved stærkstrømsprojekter.

COWI har netop sammen med andre rådgivere i branchen afgivet vores bemærkninger til lovforslaget gennem et høringssvar, der fremsendes af Landinspektørforeningen.

Hvis du vil vide mere, så kontakt

Jes Høgsberg Lind, Senior jurist, jehl@cowi.com, tlf: 2674 9611

Mads Sanddal Jeppesen, Teknisk chef og landinspektør, msje@cowi.com, tlf: 2469 6642

Anne Blak Eksjær Mathiesen, Disciplinleder og jurist, aemn@cowi.com, tlf: 4176 0060