Smil, ekspropriation eller aftale

Et smil er som bekendt den korteste afstand mellem to mennesker, men et smil er sjældent hvad man møder, når talen falder på ekspropriation – og ofte med god grund, da ekspropriation kan vække ærgrelser og bekymringer hos berørte lodsejere. Følelserne kan endog blive forstærket af ekspropriationsprocessens kompleksitet, som af den almindelige borger kan opleves som en uoverstigelig barriere. Set udefra med friske øjne, indeholder processen nemlig procestrin, men også indbyggede rettigheder, som kun fagfolk opfatter som naturlige.

Som fagfolk ved vi også, at ekspropriation er et værktøj der træder i stedet for anvendelse af almindelige aftaler mellem to eller flere parter. Det er selvfølgelig mere komplekst end dette – ekspropriationsprocessen sikrer eksempelvis, at almindelige forvaltningsretlige principper overholdes og at den almindelige lodsejer/borger ikke “tromles” af store offentlige bygherrer. Der kan således hurtigt nævnes klare og stærke argumenter for anvendelsen af ekspropriation, når hjemmelen er til stede.

MEN! Anvendelsen af ekspropriation kan i nogle situationer komme til kort, hvis f.eks. tidsplanen i et anlægsprojekt er stram. Når det er tilfældet, har bygherrer og rådgivere brug for at ty til andre værktøjer der fører frem til samme slutresultat som en ekspropriationsforretning. Bare hurtigere. Her kommer den gode gamle aftale på banen – aftaler som vi som mennesker har anvendt siden vi lærte at kommunikere med hinanden, altså samtidigt med smilet. Ikke desto mindre kan det være formålstjenligt at overveje, hvad man som part eller rådgiver for en part, skal være opmærksom på, når en aftale træder i stedet for en ekspropriationsforretning.

Når ekspropriationsværktøjet ikke er løsningen

COWI anvender aftaler i stort omfang, hvor vi leverer ydelser som rådgivere. Og vi ved, at en aftale kræver mere end et smil og et håndtryk. Så med afsæt i dette indledende blogindlæg, vil der i flere opfølgende indlæg reflekteres over en række opmærksomhedspunkter, som i hvert fald skal iagttages. Emner der allerede nu støbes kugler omkring, er

  • aftalers substantielle indhold og kommunikative niveau
  • aftaler på ekspropriationsvilkår eller ekspropriationslignende vilkår
  • valg af værneting
  • fastlæggelse af erstatningsniveau
  • åbenhed og tillid

Listen er ikke nødvendigvis udtømmende, da anvendelse af aftaler kan åbne myriader af muligheder og problemstillinger. Måske kan vores læsere også byde ind med emner, som er interessante – send i så fald gerne en mail.

De opfølgende blogindlæg kan desuden rejse spørgsmål som der ikke umiddelbart gives svar på. Det er derfor væsentligt at påpege, at aftaleret er ganske komplekst, og hvis du er i tvivl om, hvad der skal indeholdes i en aftale og hvordan den bør opbygges for at sikre en tillid mellem parterne, så anbefales det at indhente specialistviden fra eksempelvis en jurist med erfaring inden for aftaleret. For aftalens kvalitet kommer ofte først til sin ret når smil, der midlertidigt er vekslet til sure miner og problemer der skal udredes, genetableres hos de berørte parter.

Vil du vide mere…

Jakob Højgaard-Geraae, jahe@cowi.com, +45 5640 1618, LinkedIn

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s