Ekspropriations-procesloven fylder 60 år

– and still going strong (?)

For de personer i landet, der til daglig beskæftiger sig med ekspropriation i et eller andet omfang, er i dag den 4. juni 2024 lidt af en mærkedag. I dag er det nemlig 60 år siden, at Lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom – i daglig tale blot ekspropriationsprocesloven – trådte i kraft. Og da loven fungerer som en form for grundlov inden for ekspropriationsområdet, er det ganske passende med fødselsdag og behørig fejring dagen før grundlovsdag.

Først en kort introduktion til dagens fødselar: Helt kort fortalt regulerer Ekspropriationsprocesloven den statslige ekspropriationsproces. Man skal bide mærke i, at der netop er tale om en proceslov, som altså ikke indeholder særskilt hjemmel til ekspropriation. Loven beskriver derimod selve fremgangsmåden ved ekspropriation, hvilke frister myndighederne skal overholde, klagefrister m.m., og loven fastsætter samtidig den retslige ramme for de statslige ekspropriations- og taksationskommissioner samt de to kommissarier.

Siden 1964 er sket mindre justeringer til loven, men i det store og hele har loven gennem årene bevaret sit grundlæggende udtryk. Og det er i sig selv bemærkelsesværdigt, da de fleste hovedlove typisk gennemgår større renoveringer med jævne mellemrum – og ikke sjældent ophæves og erstattes af nye hovedlove. Det sidste så vi eksempel på i 2014, da en ny vejlov (lov om offentlige veje) så dagens lys, som afløste den dagældende vejlov, som langt hen ad vejen var baseret på den oprindelige lov fra 1970’erne.

Reformudkast i interessenthøring

For et par år siden blev der fra Transportministeriets side netop igangsat et arbejde med at reformere ekspropriationsprocesloven, hvilket var et udløb af anbefalinger fra Ekspropriationsudvalgets betænkning fra 2018. Der var tale om et ambitiøst projekt, hvor hele loven fik en overhaling fra start til slut og derfor blev gennemskrevet fra bunden, og hvor vejlovens kapitel om ekspropriationer på det kommunale område blev indarbejdet i ekspropriationsprocesloven.

Hvad bestod de foreslåede ændringer så i? Skåret ind til benet var der i det oprindelige forslag tale om to grundlæggende ændringer til loven, som vi kender den i dag.

For det første ville man i kommunale ekspropriationer sikre en såkaldt samtidighed mellem selve ekspropriationsbeslutningen og afgørelse om erstatning. Dette gøres ved at forpligte kommunen til at indhente en kendelse om erstatning fra en statslig ekspropriationskommission og sende den sammen med selve ekspropriationsbeslutningen som én samlet afgørelse til borgeren, som kan påklages ét sted. Pointen er, at borgeren kun skal forholde sig til den ene afgørelse frem for at navigere i et tostrenget system, hvor ekspropriationsbeslutningen og erstatningsfastsættelsen er adskilt.

For det andet ville man, som konsekvens af ovenstående, nedlægge de statslige taksationskommissioner og de kommunale taksations- og overtaksationskommissioner, som jo alene varetager sager relateret til spørgsmål om erstatning. Af asken skulle et nyt Klagenævn for ekspropriation og taksation opstå, som ville få til opgave at håndtere dels klager over den kommunale ekspropriationsbeslutning, herunder erstatningsspørgsmålet, og dels spørgsmål om erstatning på det statslige område.

Et tidligt udkast til lovforslag blev sendt i en uformel høring blandt relevante interessenter fra branchen – herunder COWI. Det tidlige udkast blev også omtalt her på bloggen – se link her: Ekspropriation som i Christian 8.s tid? – treoghalvfjerds.

Generelt blev intentionen bag lovforslaget vel modtaget – men fra flere sider blev der samtidig rejst spørgsmål, om lovforslaget også reelt indebar en mere forenklet proces. Bekymringen kredsede navnlig om udsigten til lange sagsbehandlingstider hos kommunerne, som desuden ville få vanskeligt ved at lave en fornuftig planlægning. Ministeriet kvitterede herfor og gik tilbage i maskinrummet for at justere på modellen.

Lovforslaget lagt tilbage i skuffen?

Og hvor står vi så nu? Den grammatisk opmærksomme læser
vil bemærke, at dele af ovenstående afsnit er skrevet i førdatid, som ifølge ChatGPT
kan udtrykke en ”hypotetisk, ønsket eller forventet handling i fortiden”. Sagen
er nemlig den, at der de sidste par år har været en påfaldende tavshed om
lovforslagets videre skæbne. Og derfor er det nok i bedste fald usikkert, om en
ny og gennemskrevet ekspropriationsproceslov vil se dagens lys inden for en
overskuelig fremtid.

If it ain’t broke (…?)

Så der er ikke udsigt til, at dagens fødselar ophæves lige foreløbig og dermed er der flere fødselsdage i sigte. Spørgsmålet er så, om det er en god eller dårlig ting. Som beskrevet ovenfor bør der være opmærksomhed på, at ændringer og forenklinger, der ser håndgribelige ud på et stykke papir, også rent faktisk kan fungere ude i virkeligheden. Og den gode gamle lov fra 1964 fungerer jo faktisk glimrende – langt hen ad vejen.

Dét sagt er der mange gode initiativer i det måske skrinlagte lovforslag, som forhåbentlig kan blive til virkelighed i en eller anden form, evt. ved en mindre justering af den eksisterende lov. Særligt idéen om at samle reglerne om de statslige og kommunale ekspropriationsprocesser i én lov giver rent administrativt god mening. Oprettelsen af et Klagenævn for ekspropriation og taksation kan også ende med at være et kærkomment løft af de opgaver, de nuværende kommunale taksationskommissioner håndterer, idet man må gå ud fra, at et klagenævn vil få tilført administrative ressourcer, som kan aflaste formændene. Præcis som det er tilfældet med de statslige taksationskommissioner og de kommunale overtaksationskommissioner, som i dag – med succes – sekretariatsbetjenes af Taksationssekretariatet. Og hvis man anskuer sagen fra et lovteknisk synspunkt, er det ærgerligt at forpasse chancen for at opleve en gennemskrevet lov, som udover en tiltrængt opdatering af selve lovteksten vil medføre nye og gennemarbejdede bemærkninger til samtlige bestemmelser. Men det synspunkt kan nok ikke i sig selv bære hele argumentationen for en ny ekspropriationsproceslov – trods alt.

Fortsæt den gode dialog

Uanset lovforslagets videre skæbne er det et håb herfra, at Transportministeriet fastholder de gode takter og inddrager branchen i det lovtekniske maskinrum, når og hvis det bliver aktuelt. Det vil i sidste ende give den endelige lov en høj grad af legitimitet. COWIs hold inden for Arealer og Rettigheder har lang erfaring med ekspropriationer på både det statslige og kommunale område, set fra både anlægsmyndighedens og den eksproprieredes side, og COWI bidrager meget gerne konstruktivt til processen.

Morten Lorentzen, specialist, jurist, molz@cowi.com, mobil 41762832

Anne Blak Eskjær Mathiesen, Sektionsleder og senior specialist, jurist, aemn@cowi.com, mobil 41760060

Karina Anna Petersen, Market director og landinspektør, kapt@cowi.com, mobil 41764681