glædelig jul og godt nytår

2023 nærmer sig afslutningen. Hvis vi skal gøre tilbageblik på noget af det, der har optaget os i 2023, kan vi konstatere:

At en revision af ekspropriationslovgivningen lader vente på sig. Kommer den mon nogensinde?

At sikring af grundvandet med frivillige aftaler i BNBO’erne er en langsommelig proces, og fristen har måttet forlænges for at komme i mål.

At udtagning af lavbundsjorder også er en langsommelig proces, hvor det er så som så med interessen, ikke mindst på grund af uheldige forløb, hvor flere landmænd har måttet tilbagebetale for meget udbetalt støtte.

At de første sager om erstatning til minkerhvervet er afgjort, men der er lang vej endnu før de sidste beløb er udbetalt og minkfarmene revet ned.

At Sydhavnsmetroen åbner i 2024, den nye Storstrømsbro i 2025 og at anlægsloven for den 3. Limfjordsforbindelse snart fremsættes i Folketinget. Bare for at nævne nogle få eksempler. Altså godt med fart på udbygningen af markant infrastruktur.

For de fleste handler ekspropriation om afståelse af jord, bygninger eller lejemål, der må vige for samfundsnyttigt anlægsarbejde, f.eks. nye veje, baner eller cykelstier.

Sagen om lukning af minkerhvervet under COVID-19 epidemien er blevet sidestillet med ekspropriation, og spørgsmålet om erstatning til minkavlerne behandles da også på samme måde som almindelige ekspropriationssager: Der nedsættes særlige taksationskommissioner til at afgøre erstatningsspørgsmålene, og staten overtager ejerskabet til de fysiske anlæg, der efterfølgende rives ned.

Men det er ikke første gang, at spørgsmålet om ekspropriation bliver rejst i forbindelse med afståelse af materielle goder, der ikke ligefrem er jord eller bygninger. Hvis du har lyst til at læse mere om det, så fortsæt herunder.

I årene 1702-1712 opholdt geheimearkivsekretær Arne Magnussen sig på Island som kongelig udsending. Magnussen var flittig og indsamlede flere tusinde håndskrifter og andre unikke dokumenter. Håndskrifterne var for de ældstes vedkommende fra 12.-13. århundrede og betragtes den dag i dag som en vigtig og uerstattelig del af Islands historie og kultur. Fortællingerne handler om den hedenske tid og nyere historie, hvoraf en del var gået fra mund til mund, men siden skrevet ned af sagaskrivere som Snorri Sturluson i 1200- og 1300-tallet.

(c) Københavns Universitet

Håndskrifterne blev bragt til København og havnede efter Arne Magnussens død i den Arnamagnæanske Stiftelse på Københavns Universitet. Det er almindeligt anerkendt, at overførslen af skrifterne til Danmark blev deres redning. Island i 1700-årene var fattigt og sultent. Der var risiko for, at bøgerne bogstavelig talt var blevet spist, hvis de ikke var ført til Danmark.

I løbet af 1800-tallet og igen i begyndelsen af 1900-tallet voksede ønsket om at få skrifterne hjem til Island, men kun ganske få dokumenter blev sendt retur. Selvsagt voksede dette ønske efter Islands fulde selvstændighed fra Danmark i 1944.

Efter en del forarbejde med betænkninger og forhandlinger, vedtog Folketinget i 1961 en lov om udlevering af en stor del af håndskriftsamlingen til Island. De juridiske fakulteter ved Københavns og Aarhus Universiteter konstaterede, at lovforslaget havde karakter af tvangsafståelse som beskrevet i grundlovens § 73. 61 medlemmer af Folketinget benyttede særreglen i grundlovens § 73, stk. 2, til at kræve lovens vedtagelse udskudt til efter nyvalg og vedtagelse på ny i det nyvalgte Folketing. Det var altså en sag, der satte sindene i kog i Folketinget, men også uden for Christiansborg var der protester – sågar demonstrationsoptog anført af Københavnske studenter kunne man opleve.

Loven blev vedtaget endeligt i 1965 og dermed var vejen næsten banet for udlevering.

Det sluttede dog ikke her. Københavns Universitet (teknisk set Arne Magnussens Legat) sagsøgte Undervisningsmisteriet med påstand om, at loven skulle være ugyldig, fordi der var tale om tvangsafståelse som forstået i grundlovens § 73, men at betingelserne herfor ikke var opfyldt. Dels var det spørgsmålet, om man ved lov kunne tvangsudlevere en testamentarisk gave som håndskriftsamlingen, dels om udleveringen tjente almenvellets interesser. Hertil kommer, at loven ikke tog stilling til erstatningsspørgsmålet, hvilket også er en forudsætning i grundlovens § 73.

Sagen endte i Højesteret, der afsagde dom den 17. november 1966. 

(c) Københavns Universitet

Højesteret konstaterede, at lovens forløb gennem Folketinget foregik som var det en lov om ekspropriation, så loven måtte betragtes med dette udgangspunkt. Højesteret slog derefter fast, at loven efter sit indhold tjente almenvellet og at det var i orden af Folketinget at beslutte en udlevering af håndskrifterne.  Højesteret slog også fast, at de manglende bestemmelser om erstatning, ikke gjorde loven ugyldig.

Højesteret konstaterede også, at der ikke var holdepunkter for, at Københavns Universitet eller den Arnamagnæanske Stiftelse ville lide et tab, som kunne begrunde et erstatningskrav.

I april 1971 lagde inspektionsskibet ”Vædderen” til kaj i Reykjavik med de første af håndskrifterne. Det var en festdag med masser af fremmødte islændinge, der kunne se tre symbolske bogpakker i brunt papir blive båret i land. Flere skrifter tog samme tur de næste 25 år.

I Danmark var følelserne ikke helt så varme. Da to af de mest værdifulde håndskrifter; “Flatøbogen” og ”Codex Regius”, forlod Det kongelige Bibliotek i april 1971, blev flaget efter sigende sat på halv stang.

Udleveringen af håndskrifterne blev gennemført i ordentlighed og god ro og orden, fordi alle parter respekterede og efterkom Folketingets beslutning og Højesterets afgørelse.

Tænk hvis British Museum skulle sende Parthenon templet hjem til Grækenland, eller hvis Neues Museum i Berlin skulle sende Nefertitis buste hjem til Egypten? Ville det gå lige så glat gennem den lovgivende forsamling og retssystemet? Svært at spå om, men i tilfældet Danmark-Island lykkedes det, fordi der var betydelig politisk vilje til at imødekomme den unge stat Island.

Med denne historie ønsker vi alle læserne en glædelig jul.

Hvis du vil vide mere om de islandske sagaer, så kan du prøve her: www.heimskringla.no eller https://haandskrift.ku.dk/

Hvis du vil vide mere om ekspropriation, så kontakt:

Mads Sanddal Jeppesen, teknisk chef, landinspektør
msje@cowi.com, Mobil 2469 6642

Carsten Jørgensen, senior specialist, landinspektør
cjn@cowi.com, Mobil 5153 0338

Morten Lorentzen, jurist
molz@cowi.com, Mobil 4176 2832          

Anne Blak Eskjær Mathiesen, sektionsleder, cand.jur.
aemn@cowi.com, Mobil 4176 0060


Discover more from treoghalvfjerds

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Skriv en kommentar