Fra ekspropriationsflag til 3D – Augmented Reality

Du har hørt om det, og sikkert også læst om det. Måske tænkt, at det er da godt nok smart, og undret dig over, hvorfor du så ikke møder 3D-teknikkerne ude virkeligheden – altså den rigtige.

AR eller Augmented Reality er de udtryk, der ofte bliver anvendt om de teknikker, hvor der vises en 3D- model på en baggrund af et billede af virkeligheden (et foto af en græsmark, byggeplads eller andet). Det er den teknik, der for alvor fik sin folkelige udbredelse for fire år siden med spillet Pokémon Go.

I COWI så vi for længe siden potentialet i Augmented Reality. Vi har arbejdet med og fulgt udviklingen de sidste 8 – 10 år, og især som et muligt stærkt værktøj til borgerinformation, f.eks. til brug ved åstedsforretninger og andre ekspropriationssammenhænge, hvor vi i dag, som for 100 år siden, bruger farvede flag og plancher til at supplere beskrivelsen af de påtænkte indgreb.

Så tanken om at anvende en digital løsning, der kan vise indgrebet i “virkeligheden” er indlysende. Så hvorfor gør vi det ikke endnu?

Det korte svar er, at det gør vi også lige om lidt. I COWI forventer vi i løbet af 2020 at tage det i anvendelse.

Når vi ikke har brugt det tidligere, så hænger det sammen med, at de systemer vi har set indtil nu, ikke har været tilstrækkeligt modne. Det til trods for, at teknikken har været kendt i længe, og du kan hente mange AR-apps til din smartphone.

Udfordringerne ved Augmented Reality afspejles i mange forhold: Manglende præcision og udstyr til at præsentere løsninger for borgerne, utilgængelige datamodeller, samt ikke mindst borgernes “træning” i at se og forstå 3D modeller og disse modellers begrænsninger.

Alle udfordringerne er ikke løst endnu, lige som vi forventer, at der dukker nye op. Men nu har vi udstyr, der efter vores vurdering gør det realistisk at tage 3D modeller med i marken og præsentere dem for det, i denne sammenhæng, utrænede øje. Samtidigt har den øgede brug af BIM betydet, at tilgængeligheden af brugbare og georefererede 3D modeller er vokset til et niveau, hvor det giver mening at anvende disse modeller i sædvanlige projektsammenhænge uden at pålægge projektet ekstraordinære omkostninger.

Vores bud på udstyr her i 2020 kan du se her:

Og følg med her på bloggen, hvor vi i den kommende tid vil dele vores erfaringer med Augmented Reality.

Vil du vide mere…

Morten Krebs, mtk@cowi.com, +45 5640 1047, LinkedIn

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s