Det er den første refleksion, når vi læser “Betænkningen om Ekspropriation efter Planloven” (Betænkning 1569) der udkom d. 12. juni 2018.
I COWI er vi glade for ekspropriation, ikke fordi vi ikke anerkender og forstår, hvor voldsomt ekspropriation kan opleves som indgreb, men fordi det er en enkel og velreguleret proces til areal- og rettighedserhvervelse, understøttet af omfattende retspraksis, og som muliggør realiseringen af samfundsmæssigt vigtige infrastrukturprojekter m.v. på en smidig måde.
Men netop, fordi vi er glade for ekspropriation og har beskæftiget os professionelt med området i mange år og har tilsvarende mange mandeårs erfaringer med emnet, så ved vi også, at der er plads til forbedring.
Og derfor er betænkningen i vores perspektiv et godt udgangspunkt, for forbedring. Vi synes, at Ekspropriationsudvalget i deres anbefalinger slår ned på nogle af de punkter, som vi også med vores erfaringsgrundlag oplever som svage punkter i en proces, der ellers – når den gribes professionelt an og med den nødvendige respekt og forståelse for både lodsejer og grundlov – faktisk tjener sit formål, og sikrer den enkelte lodsejer mod unødvendige indgreb, og alligevel giver den nødvendige mulighed for udvikling af samfundet og sikrer, at planer ikke blot vedtages, men også kan realiseres.
Ekspropriationsudvalget kommer med 8 anbefalinger, nogle mere vidtgående end andre.
Udvalgets tre første anbefalinger tilfører måske ikke så meget nyt, men er alligevel vigtige. Udvalget anbefaler, at det indskrives i planlovens § 47, at ekspropriation kun må foretages til fordel for almene samfundsinteresser og lokalplaner fremadrettet skal gøre opmærksom på, at lokalplanen kan danne grundlag for ekspropriation. Endelig opfordrer udvalget til, at kommunerne bør inddrage berørte borgere tidligst muligt, når kommunen har aktuelle overvejelser om at ekspropriere borgernes ejendom. Disse anbefalinger er reelt udtryk for, hvad der allerede er gældende ret, men set i lyset af de sager, som i de senere år har været omtalt i pressen, og som formentlig også har været medvirkende til Ekspropriationsudvalgets nedsættelse, er anbefalingerne relevante og vil kunne medvirke til både at skærpe kommunernes fokus på borgernes retssikkerhed, og give borgerne en bedre forståelse for processen. Det er da også vores erfaring, at en tidlig, åben og god dialog med borgerne gør det nemmere at opnå de overordnede samfundsmæssige interesser i forståelse med borgerne – måske helt uden at ekspopriation er nødvendig.
Af de 8 anbefalinger er vi dog særligt glade for punkt 5 og 6, der lægger op til en ny model for ekspropriation efter planloven – i første omgang – og anbefaler et lovforberedende arbejde for at samle de processuelle regler for en ny ekspropriationsproceslov. Det er en proces, som vi ser frem til bliver en realitet. Og tanken om et enstrenget system for statslige og kommunale ekspropriationer, som beskrevet i betænkningen, synes rigtig.
Ekspropriationsværktøjet er et vigtigt “instrument” i den værktøjskasse, der skal sikre en fortsat dynamisk udvikling af vores bysamfund, og sådan et instrument skal vedligeholdes jævnligt. Og den vedligeholdelse ligger der et godt oplæg til her.
Udvalgets punkt 4 – et forslag om en “solnedgangsklausul” – har vi forståelse for, men måske også en bekymring for, om det i realiteten vil kunne give bagslag, men ønsket om at undgå at “låse” den enkelte lodsejer i længere tid som følge af urealiserede planer er rimeligt og kendes jo også fra de fremrykkede ekspropriationer, som finder sted efter statsekspropriationsloven.
Vi kommer forhåbentligt til at høre mere om dette i den kommende tid – og vi ser frem til muligheden for dialog om et område, der ligger os på sinde.
Peter Mortensen & Morten Krebs
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte Morten Krebs / mtk@cowi.com
treoghalvfjerds 