Dette er historien om hvorfor den gode dialog med en lodsejer kan få dem (med et glimt i øjet) til at se det positive i, at en bygherre faktisk har anlagt en vej inden der er eksproprieret til den.
De fleste ved det godt, processen er simpel, ekspropriation og så anlægsarbejder, men på store anlægsprojekter, med mange aktører, går det ikke altid som planlagt – hvor er i denne sammenhæng ikke relevant, for historien handler om løsningen, men altså:
En vej blev anlagt på en privat mands ejendom inden ekspropriationsforretningen. En fejl helt klart og naturligvis ulovlig, men også noget der sker og derfor skal kunne håndteres.
Ekspropriationskommissionen ytrede naturligvis en berettiget kritik af processen, da de på ekspropriationsforretningen stod i marken og så forholdene. Lodsejeren derimod, ytrede følgende, med før nævnte glimt i øjet: “Det var faktisk rigtig rart at se projektet visualiseret 1-til-1 inden vejen blev anlagt. Det er til at forholde sig til”.
Baggrunden for denne positive og forstående kommentar fra lodsejeren skal findes i den tætte og tillidsfulde dialog, som COWIs rådgivere har haft inden ekspropriationsforretningen, om andre og tidligere indgreb på ejendommen. Et positivt forhold der er opstået ved at besøge lodsejer på ejendommen og have en kontinuert kontakt til lodsejer – rettidig omhu.
En historie om en lodsejer, der finder tryghed ved god dialog og møder i øjenhøjde, om de forandringer der skal ske på ejendommen. En relation, hvor lodsejeren får den nødvendige professionelle rådgivning, bliver lyttet til og får alle spørgsmål besvaret. Den slags relation er meget vigtig når man arbejder med ekspropriation. En relation der bygger på tæt dialog og tillid. Et eksempel på en situation der ikke må opstå, men som ender med en solstrålehistorie.
Søren L. Borkmann – slbo@cowi.com
treoghalvfjerds 