I forbindelse med statslige anlægsprojekter vil der ofte være ønsker fra de af projektet berørte kommuner, om at der foretages yderligere anlæg, som ikke er omfattet af eller en nødvendig følge af det statslige projekt. Det kan f.eks. være en opgradering af eksisterende veje og broer, anvendelse af bestemte (dyrere) materialer eller krav om en særlig udformning af æstetiske eller landskabsmæssige årsager. Sådanne supplerende anlæg kaldes for kommunale tilkøb til det statslige anlægsprojekt, fordi de ikke finansieres af anlægsprojektet, men af kommunerne.
- Det kan opleves voldomt og uberettiget, når der anlægges nye infrastrukturanlæg på ens ejendom, når man som lodsejer udelukkende pådrager sig gener ved projektet. Eksemplet er fra et motorvejsbyggeri. Foto: Vejdirektoratet.
Ved statslige anlægsprojekter er det vigtigt, at anlægsmyndigheden og kommunerne har ekstra fokus på ekspropriationshjemmelen ved kommunale tilkøb. Enhver ekspropriation kræver ifølge Grundloven hjemmel i lov. For det statslige anlægsprojekt vil der være fornøden ekspropriationshjemmel i anlægsloven for det pågældende projekt. Derimod vil der som oftest ikke i anlægsloven være hjemmel til at ekspropriere til kommunale tilkøb, der ikke er en del af eller nødvendige for det statslige projekt.
Et eksempel om ekspropriationshjemmel
Nogle af de problemstillinger, som kan opstå, illustreres af en byretsdom af 22. september 2015 fra Retten i Esbjerg. I forbindelse med elektrificeringen af jernbanen Esbjerg-Lunderskov var det nødvendigt at nedrive broen ved Estrupvej, da den eksisterende bro havde for lille en frihøjde til at gennemføre elektrificeringen. Efter en dialog mellem Banedanmark og Vejen Kommune blev det – efter ønske fra kommunen – besluttet ikke at hæve den eksisterende bro, men i stedet at etablere en ny bro 0,9 km væk. I tilknytning til den nye bro blev der etableret et nyt vejforløb på ca. 1,4 km, på arealer, som blev eksproprieret fra lodsejeren Ny Endrupholm A/S. Løsningen blev gennemført med kommunal medfinansiering. Der var udlagt arealer til et industriområde, som den nye vej på sigt skulle betjene, men det var uvist, hvornår området ville blive udbygget.
Under ekspropriationsforretningen protesterede lodsejeren mod ekspropriationens lovlighed, men Ekspropriationskommissionen gennemførte ekspropriationen med henvisning til, at transportministeren havde godkendt den endelige udformning af elektrificeringsprojektet.
Lodsejeren anlagde herefter sag mod Banedanmark med påstand om, at ekspropriationen var ulovlig. Retten i Esbjerg gav lodsejeren medhold heri og anførte bl.a.: “Retten finder …, at elektrificeringsloven på den ene side er en bred rammelov, der generelt giver grundlag for at foretage ekspropriation, så jernbanestrækninger kan elektrificeres og herunder til, at der kan etableres løsninger, der også er færdselsmæssigt hensigtsmæssige, men at den på den anden side kun hjemler ekspropriation af arealer, som der er behov for til anlægsarbejder, der har en direkte og naturlig tilknytning til elektrificeringen. Der kan derfor ske ekspropriation til udvidelse af broer, lukning af broer og ændringer af broers placering samt ændring af vejføringen til broer, når dette efter de konkrete forhold på stedet i forbindelse med elektrificeringen er hensigtsmæssigt med henblik på at bringe broer og vejoplæg op til nutidig standard. Men loven hjemler ikke en ubegrænset adgang til at ekspropriere med henblik på f.eks. omlægning af vejnettet til brug for fremtidig byudvikling.”
Retten fandt herefter, at den konkret valgte løsning med en flytning af broen og en helt ny vejføring ikke havde en naturlig forbindelse med elektrificeringen, hvorfor ekspropriationen var uden fornøden hjemmel, og dermed ulovlig. Dommen er anket til Vestre Landsret af Banedanmark.
Udfordringer for anlægsmyndighed og kommuner
Ved planlægningen af ekspropriationer til statslige anlægsprojekter bør kommunale tilkøb tænkes ind så tidligt som muligt i anlægsfasen. Det må afklares, om der er hjemmel til ekspropriation til kommunale tilkøb i selve anlægsloven, eller eventuelt i supplerende bestemmelser som f.eks. den generelle ekspropriationshjemmel i jernbanelovens § 30, eller om det er nødvendigt, at kommunen selv tilvejebringer et plangrundlag, som kan danne grundlag for ekspropriationen.
Og det er ikke kun ekspropriationshjemmelen, der kræver opmærksomhed. Det er tillige nødvendigt at have fokus på bl.a. indholdet af VVM-redegørelsen for det statslige projekt. Hvis det kommunale ønske om tilkøb ikke er omfattet af den oprindelige VVM-redegørelse, må det afdækkes, om der er behov for at supplere VVM-redegørelsen på grund af tilkøbet.
Med hensyn til den tekniske udformning af anlægsprojektet er det også vigtigt, at eventuelle tilkøb indgår tidligst muligt i projekteringsfasen. Selv mindre ændringer af det statslige anlægsprojekt som følge af et kommunalt tilkøb, kan have betydelige økonomiske konsekvenser – navnlig hvis ændringerne sker sent i projekterings- eller anlægsfasen. Et tilkøb kan f.eks. betyde, at en ledning, der allerede er blevet omlagt, skal omlægges på ny, og at der måske ikke er foretaget den nødvendige ekspropriation til at placere ledningen det nye sted.
Løsninger
Hvad der skal være til glæde for kommunen, kan således nemt blive til gru for anlægsmyndigheden. Med COWIs 360° tilgang til alle projekter kan vi i et samarbejde mellem landinspektører, jurister og ingeniører vende gru til glæde ved at planlægge og løse de udfordringer, som kommunale tilkøb giver anledning til – såvel for den statslige anlægsmyndighed som for kommunerne. Vi sikrer, at ønsker og behov for tilkøb afdækkes så tidligt som muligt og sikrer, at alle aspekter af tilkøbene indarbejdes i anlægsprojektet tidligst muligt.
Vil du vide mere?
Peter Mortensen, Professor, dr.jur., seniorjurist
pemo@cowi.dk, 5640 2452
treoghalvfjerds 