Sagen vedrører gyldigheden af en tinglyst ledningsdeklaration, som fastslog, at et regnvandsbassin ikke var omfattet af gæsteprincippet. Ledningsdeklarationen blev indgået mellem en kommune som arealejer og et af kommunen ejet forsyningsselskab som ledningsejer. Ifølge deklarationen havde forsyningsselskabet betalt et vederlag til kommunen på 30.000 kr. som erstatning for, at gæsteprincippet ikke skulle være gældende. Konsekvensen af deklarationen var, at Banedanmark skulle afholde omkostningerne på ikke under 1 mio. kr. ved den flytning af regnvandsbassinet, som var nødvendig som følge af udvidelsen af jern- banen mellem København og Ringsted.
Det fremgår af sagen, at ledningsdeklarationen blev oprettet på et tidspunkt, hvor det stod klart for parterne (kommunen og forsyningsselskabet), at der skulle etableres en jernbane mellem København og Ringsted. Parterne vidste derfor også, at den nye bane ville kræve en omlægning af bassinet. Spørgsmålet var således, om deklarationen var gyldig, når kommunen og forsyningsselskabet havde oprettet ledningsdeklarationen vel vidende, at det kommende anlægsprojekt nødvendiggjorde en omlægning af bassinet og med det formål at undgå at forsyningsselskabet skulle afholde udgifterne hertil, men i stedet vælte udgifterne over på anlægsmyndigheden.
Københavns Byret, jf. sagsnr. BS 45C-5716/2012, havde i første instans afgjort, at kommunen ikke havde handlet i strid med kommunalfuldmagten, hvorfor deklarationen skulle opretholdes.
Østre Landsret omgjorde byrettens dom. Landsretten fandt, at deklarationen var ugyldig, fordi forsyningsselskabet ved oprettelse af deklarationen udelukkende havde til hensigt at sikre, at staten kom til at betale for omlægningen af regnvandsbassinet. På denne måde kunne forsyningsselskabet slippe for en meget betydelig udgift.
Østre Landsret fandt, at kommunen ved indgåelsen af deklarationen klart havde handlet ulovligt og klart tilsidesat det grundlæggende princip om saglig forvaltning, der også finder anvendelse inden for kommunalfuldmagtens område, idet kommunen gav forsyningsselskabet en betydelig økonomisk støtte på bekostning af staten. Det kunne ikke føre til et andet resultatet, at forsyningsselskabets kunder også var borgere i kommunen.
Derudover fandt Østre Landsret, at forsyningsselskabets vederlag på 30.000 kr. til kommunen for at opgive kommunens rettigheder i medfør af gæsteprincippet stod i åbenbart misforhold til både den på ejendommen pålagte økonomiske byrde, der alene ville ramme Banedanmark, og den besparelse, som forsyningsselskabet opnåede.
Af dommen kan navnlig udledes:
› at dommen er i overensstemmelse med Højesterets dom af 19. maj 2015 i sagen om Vintapperrampen, jf. sag 270/2013, som bl.a. fastslår, at en tinglyst ledningsdeklaration ikke i sig selv indebærer, at gæsteprincippet er fraveget,
› at der gælder et krav om saglig forvaltning, når en offentlig myndighed aftaler en ledningsdeklaration – også inden for kommunalfuldmagtens område,
› at formålet med deklarationen har betydning for, om saglighedskravet er opfyldt,
› at det har betydning for gyldigheden af en ledningsdeklaration, om der er et åbenbart misforhold mellem vederlaget og den på ejendommen lagte økonomiske byrde henholdsvis den af ledningsejerens opnåede besparelse,
› at en tinglyst ledningsdeklaration, der fraviger gæsteprincippet, skal have en konkret og saglig begrundelse (idet en fravigelse af gæsteprincippet er byrdefuld),
› at dommen har relevans for de mange kommunalt ejede ejendomme, hvor der er placeret forsyningsledninger, som efter selskabsudskillelse ejes af kommunale forsyningsselskaber og derfor som udgangspunkt ligger på gæstevilkår,
› at dommen ikke afskærer arealejere – hverken offentlige eller private – og forsyningsselskaber fra at aftale deklarationer, der fraviger gæsteprincippet, men at parterne skal være opmærksomme på, at en aftale herom skal være klar, konkret og sagligt begrundet, og at der ikke må være et åbenbart misforhold mellem parternes ydelser ifølge deklarationen,
› at anlægsmyndigheder ved ekspropriation skal være særligt opmærksomme på såvel indholdet som formålet med og baggrunden for en deklaration, der fraviger gæsteprincippet.
Sagen er anket
Sagen er efterfølgende blevet indbragt for Højesteret, men er endnu ikke berammet. Vi følger op her på siden, når der er nyt.
Hvis du har spørgsmål til dommen og dens konsekvenser, er du velkommen til at kontakte en af nedenstående:
Peter Mortensen, chefspecialist i ejendomsret
pemo@cowi.dk, 5640 2452
Natasja Lystrup, konsulent i ledningsret
naly@cowi.dk, 5640 1924
treoghalvfjerds 