Ekspropriations-konferencen 2023

Fredag den 29. oktober 2023 afholdt COWI, LIFA og HORTEN den fjerde udgave af Ekspropriationskonferencen, der efterhånden er blevet en årlig tradition for fagfolk, der arbejder med ekspropriation og beslægtede emner.

Ekspropriationskonferencen holdes skiftevis ved de tre arrangører og i år var det for anden gang HORTEN, der var vært for Ekspropriationskonferencen.

De ca. 100 deltagere blev præsenteret for nye og interessante problemstillinger inden for ekspropriation, der optager anlægsmyndigheder, rådgivere og andre fagfolk, der arbejder med emnet.

Nok så vigtigt giver konferencen deltagerne rig mulighed for at mødes med samarbejdspartnere og ligesindede og udveksle erfaringer. Dagens program indeholdt både nyt om lovgivningen, herunder opfølgning på tidligere beskrevne sager og helt nye problemstillinger.

Konferencen favnede bredt

Dagen blev indledt af HORTEN med gennemgang af status på planerne om en ny ekspropriationsproceslov. Siden præsentationen af et forslag til en ny lov for et par år siden, har der imidlertid være meget stille om sagen. Det nuværende regelsæt bygger på mere end 60 år gamle lovregler. Det er særligt processen omkring kommunal ekspropriation, der forventes ændret, mens der kun er foreslået få ændringer på det statslige område. Der er p.t. ingen tidsplan for en egentlig fremlæggelse af det nye lovforslag.

Advokat HÅKUN DJURHUUS har været formand for Ekspropriationsudvalget, der i 2017 blev nedsat for at sikre retssikkerheden ved ekspropriation efter planloven. Udvalget har bl.a. anbefalet, at lokalplaner skal indeholde information om ekspropriation og at der indføres en solnedgangsklausul på 5 år for anvendelse af lokalplaner som ekspropriationsgrundlag. Ud af Ekspropriationsudvalgets 8 anbefalinger er 5 gennemført, bl.a. ved opdatering af planloven i 2018. En af de udestående 3 anbefalinger er den herover nævnte vedtagelse af en ny ekspropriationsproceslov. 

MØLBAK LANDINSPEKTØRER fortalte sidste nyt om etableringen af diget ved Jyllinge Nordmark og den ekspropriationsproces, der har været nødvendig for at etablere et stormflodssikringsanlæg i en række private haver. De første erstatningsafgørelser er kommet og her er der lagt vægt på, at ejendommene i forvejen er underlagt flere naturbeskyttelsesrestriktioner, hvormed anlægget af diget ikke er en reel begrænsning af havernes udnyttelsesmulighed, men anses som en tilført værdi for ejendommene. Ejerne har alene fået mindre erstatninger for generne forbundet med anlægsarbejderne. Flere af erstatningerne forventes påklaget, så det er sikkert ikke sidste gang, vi hører om Jyllinge Nordmark-sagen.

Fra NIRAS og LIFA blev vi præsenteret for BNBO ”Boringsnære beskyttelsesområder” og de udfordringer, som kommunerne og vandværkerne har med at sikre, at områderne friholdes for pesticider ved indgåelse af frivillige aftaler eller ved påbud. Vi hørte, at BNBO ikke er stationære områder og heller ikke følger matrikulære grænser, hvilket betyder, at der af driftshensyn ofte må betales erstatning for arealer, der er placeret udenfor BNBO´erne. Under alle omstændigheder er der lang vej endnu, før der er indgået aftaler for alle BNBO’er i Danmark.

SIKKERHEDSSTYRELSEN kunne fortælle om stigende aktivitet i forbindelse med ekspropriation til el-anlæg, hvor ikke mindst ”POWER to X”-anlæg trækker for. Sikkerhedsstyrelsen kræver, at kablernes etablering på private arealer søges sikret ved indgåelse af frivillige aftaler, inden der kan gives tilladelse til ekspropriation. For at fremme forhandlingerne kan styrelsen afgive en vejledende udtalelse om, hvorvidt der kan forventes tilladelse til ekspropriation på et senere tidspunkt.

I forlængelse heraf fortalte COWI om et stigende antal sager om erhvervelse af rettigheder til private kabelanlæg, hvor tidspresset ofte er højt. Det har medført, at erstatningsniveauet er højere end i tilsvarende sager med offentlige myndigheder eller forsyningsselskaber som bygherrer. Spørgsmålet er, om de private aktørers indgåelse af aftaler med et højere erstatningsniveau kan gøre det sværere eller måske på sigt umuligt for forsyningsselskaberne eller offentlige myndigheder at indgå frivillige aftaler på de hidtidige vilkår?

I et andet indlæg berettede HORTEN om, hvordan Tinglysningsretten var blevet overbevist om at ændre praksis, idet Tinglysningsretten nu også anerkender myndighedsafgørelser (forbud) som offentlige retshandlinger, der kan tinglyses uden specifik hjemmel i lovgivningen. HORTEN berettede også om en erstatningssag vedr. ødelæggelse af et søkabel, hvor princippet om nyt for gammelt blev anvendt. Konklusionen er, at der skal være en dokumenteret værdiforøgelse for, at princippet finder anvendelse.

KAMMERADVOKATEN fortalte om erstatning på et naboretligt grundlag med udgangspunkt i en sag om støj fra motorvejen ved Vejle, der var blevet udvidet til 6 spor og hvor 3 naboer havde klaget over højere støjniveau. I sagen, der er afgjort i byretten, blev der fremlagt støjrapporter, der kunne dokumentere, at støjen ikke var blevet højere. Selvom den beregnede støj fra den udvidede motorvej var højere end de vejledende støjgrænser, var den naboretlige tålegrænse ikke overskredet.

COWI supplerede med et indlæg om ny forskning om støj, herunder om en nyere WHO-anbefaling, der fastlægger støjgrænser, der er lavere end Miljøstyrelsens anbefalinger. Der er også forsket i, om beplantning dæmper støj, og selvom svaret stadig er nej, er der en større forståelse af, at den oplevede støj, kan påvirkes af, om støjkilden kan ses.

BANEDANMARK og VEJDIREKTORATET fortalte om de udfordringer, der følger med at sikre erstatningsnatur i forbindelse med deres anlægsarbejder. I jernbaneloven er der for nylig indført en ekspropriationshjemmel til sikring af erstatningsnatur, men hjemlen er endnu ikke benyttet. Anlægsmyndighederne oplever flere og til tider næsten umulige hensyn, der skal tages til naturen, og som er svære at omsætte til noget, der kan håndteres ved ekspropriation, f.eks. veteranisering af træer. Erfaringen er, at naturen ikke altid vil erstattes på de steder, hvor der er mulighed for det.

PERSPEKTIV

Selv inden for et snævert og for mange abstrakt emne som ekspropriation, er der en stor bredde af temaer, der kan samle fagfolk en hel dag. Der sker heldigvis hele tiden en forfinelse af praksis, og der viser sig også nye behov og områder, hvor ekspropriation kan være nødvendig.

Ekspropriationskonferencen den 29. oktober 2023 fortalte også om det stadigt større behov for at indgå frivillige aftaler for at sikre en hurtig grøn omstilling og de problemer, som det kan medføre.

SES VI NÆSTE ÅR?

Fra COWI, HORTEN og LIFA ser vi frem til at fortsætte traditionen med Ekspropriationskonferencen og glæder os til næste år, hvor konferencen afvikles den 1. november 2024 hos COWI i Kongens Lyngby.

Vil du vide mere:

Karina Anna Petersen, Markedschef, kapt@cowi.com, Mobil 4176 4681

Mads Sanddal Jeppesen, Teknisk chef, msje@cowi.com, Mobil 2469 6642

Majbritt Bonde Hallkvist, Sektionsleder, mbha@cowi.com, Mobil 3058 9035

Anne Blak Eskjær Mathiesen, Sektionsleder, aemn@cowi.com, Mobil 4176 0060