Hjemmel – Intet nyt efter Højesterets dom!

Hjemmel – Intet nyt efter Højesterets dom!

Højesteret er Danmarks øverste domstol, der ofte behandler principielle sager. Afgørelserne fastlægger retstilstanden for, hvordan lignende sager skal behandles fremover, og dermed har Højesteret ansvaret for retsudviklingen ved at skabe klarhed over, hvordan loven skal fortolkes.

Afgørelserne tillægges ofte præjudikatværdi, hvilket gør det lettere at gennemskue, hvordan et særligt spørgsmål skal behandles juridisk, og dermed hvorledes en tilsvarende sag bør afgøres.

Derfor ses det ofte i retssalen, at begge sider af en tvist anvender Højesteretsdomme til støtte for netop deres sag.

Det vækker derfor ofte stor opmærksomhed, når Højesteret træffer en afgørelse, fordi der dermed kan være skabt klarhed over retstilstanden. Det kan imidlertid også ske, at en højesteretsdom udløser mange flere sager, hvor borgere mener, at Højesterets afgørelse principielt kan udstrækkes til også at gøre sig gældende for deres særlige forhold, og dermed bruges til støtte for netop deres sag.

Afklaring af én sag kan føre til mange nye sager

I april i år var det 10 år siden, at Højesteret afsagde dom i den såkaldte Svinningegård-sag. Sagen handlede om nedlæggelse af en jernbaneoverkørsel, som betød, at ejeren af Svinningegård måtte køre en omvej til halvdelen af sine marker. Af taksationsmyndighederne havde ejeren fået omvejserstatning beregnet efter almindelige takster samt 125.000 kr. i erstatning for øvrige ulemper. Højesteret forhøjede skønsmæssigt erstatningen for øvrige ulemper til 1 mio. kr. Sagen udløste en lang række af klagesager i forbindelse med de mange nedlæggelser af ubevogtede jernbaneoverkørsler, der fulgte i årene efter. Sagerne var anlagt af håbefulde lodsejere – eventuelt på anbefaling af deres rådgivere – der mente, at Højesterets dom betød, at der kunne beregnes en fast (stor) tillægserstatning for øvrige ulemper.

De fleste lodsejere blev imidlertid skuffede, fordi Højesterets dom var baseret på et konkret skøn over forholdene på Svinningegård. Et tilsvarende skøn over ulemperne for andre ejendomme førte sjældent til en erstatning for ulemper, som ikke allerede var erstattet gennem den almindelige beregningsregel for omvejserstatning.

Ny højesteretsdom

Højesteret har den 10. september 2018 afsagt en dom (sag 6/2018), der på tilsvarende måde vil kunne føre til et større antal sager – denne gang om lovligheden af ekspropriation.

Sagen handlede om ekspropriation af en del af sagsøgerens landbrugsejendom til anlæg af en ny vej og ny jernbanebro. Ekspropriationen blev foretaget efter anmodning af Banedanmark, som var anlægsmyndighed for elektrificering af jernbanestrækningen mellem Esbjerg og Lunderskov. Elektrificeringen nødvendiggjorde blandt andet forhøjelse af en række jernbanebroer. I forbindelse med jernbanebroen, hvor Estrupvej krydsede jernbanen, blev det – efter ønske fra Vejen Kommune – besluttet at ekspropriere til nedlæggelse af den eksisterende bro, samt anlæg af en ny vej og en ny bro beliggende på sagsøgerens ejendom. Sagsøgeren protesterede og anlagde sag mod Banedanmark med påstand om, at ekspropriationen var ugyldig, fordi der ikke var hjemmel til at ekspropriere til anlæg af en ny vej i loven om elektrificering af jernbanen. Banedanmark nedlagde påstand om frifindelse.

Højesteret kendte ekspropriationen ugyldig

I byretten fik sagsøgeren medhold, mens Vestre Landsret frifandt Banedanmark. Med tredjeinstansbevilling blev sagen indbragt for Højesteret, hvor et flertal på tre ud af fem dommere fandt, at ekspropriationen ikke var gyldig, fordi en grundløsning, der hævede den eksisterende bro, og som var beskrevet i miljøredegørelsen, var tilstrækkelig til at gennemføre elektrificeringsprojektet, og fordi valget af det alternative projekt med ny vej og ny bro skete af hensyn til kommunens ønsker vedrørende trafikafvikling i området, uden at det var nødvendigt for at gennemføre elektrificeringen.

Højesterets dom bør ikke give anledning til nye sager

Højesterets dom er allerede begyndt at dukke op i sager, hvor ekspropriation til f.eks. jernbaneformål tillige medfører, at der må eksproprieres omkringliggende arealer til ikke-jernbaneformål, f.eks. til vej- eller ledningsomlægninger. Dommen fremføres her til støtte for, at der ikke er hjemmel til at ekspropriere til sådanne supplerende formål. Det må forventes, at der – i hvert fald i en periode – i stigende grad vil blive rejst tvivl om ekspropriationers lovlighed med henvisning til Højesterets dom.

Dommen medfører imidlertid ikke, at det fremover vil være umuligt at ekspropriere til supplerende formål. COWI har foretaget sådanne ekspropriationer i årevis og vurderer, at det fortsat fuldt ud vil være muligt med rette hjemmelsangivelse – blandt andet fordi Højesterets dom er konkret begrundet og støttet tungt på en specifik vidneforklaring.

Således er det svært at forestille sig en tilsvarende sag blive ført ved domstolene, hvor Højesteretsdommen kan anvendes med betydelig præjudikatværdi.

Du kan læse dommen her.

Højesteret har taget stilling til lovligheden af ekspropriationen, og således er der ikke taget stilling til, hvorledes parterne skal løse problemet med, at der nu er anlagt en vej på et forkert juridisk grundlag.

Det kan ikke overraske, at der skal være hjemmel til ekspropriation og heller ikke, at den korrekte hjemmel skal anvendes. Dette er særligt vigtigt at have for øje ved sammensatte projekter, hvor flere interesser varetages. Anvendelse af forkert juridisk grundlag kan medføre, at der ikke er hjemmel til den allerede foretagne ekspropriation.

Som følge af dommen og lodsejeres øgede opmærksomhed på lovligheden, må det derfor anbefales, at anlægsmyndigheder har ekstra fokus på den juridiske hjemmel for ekspropriationen og tillige tænker hjemmelspørgsmål ind meget tidligt i den tekniske planlægning af anlægget. Det er særligt vigtigt at undgå sager om ekspropriationers lovlighed, fordi de giver betydelig usikkerhed om grundlaget for anlægsprojektet – både for anlægsmyndigheden og for lodsejerne – og fordi sådanne sager ikke kan behandles af taksationsmyndighederne, men skal føres for domstolene med betydelige omkostninger og tidsforløb til følge.

COWI har stor erfaring indenfor ekspropriation af særligt komplekse infrastruktur- og anlægsprojekter og ved derfor hvilke overvejelser myndighederne skal gøre sig allerede i planlægningsfasen forud for ekspropriation.

Vi står altid klar til at vidensdele og rådgive både generelt og på særligt komplekse projekter.

Du er derfor meget velkommen til at kontakte:

Morten Krebs, Markedschef, mtk@cowi.com, tlf. 23 31 34 07, LinkedIn

Peter Mortensen, professor dr.jur, pmxx@cowi.com, LinkedIn

Kira Niro, Legal Specialist, kino@cowi.com, tlf. 50 55 10 60, LinkedIn