KLIMA – mere end CO₂ i ringbind

En af de gode historier fra vores verden – alle der arbejder med areal og rettighedserhvervelse kender oplevelsen af at støde på modstand – også når man kommer med verdens bedste projekt. Men ikke denne gang – her var alle med efter den første lodsejerdialog var gennemført – hvor mon det?

Men først lidt baggrund

Som led i regeringens målsætning om at reducere CO₂ udledningen fra Danmark skal det undersøges om det er muligt at lagre CO₂ i undergrunden. Ideen er at behandle røgen fra store forureningskilder og udskille CO₂ så man står med en gas som, under tryk, bliver flydende. Denne flydende gas kan pumpes ned i undergrunden og opbevares i forskellige geologiske formationer.

I Stenlille på Midtsjælland har Gas Storage Denmark siden midt 80’erne opbevaret og gemt naturgas i undergrunden, som her er særligt velegnet til dette formål på grund af den geologiske sammensætning af jordlagene. Der var behov for at supplere med nye seismiske undersøgelser som skulle kortlægge den del af gaslaget, som ikke bruges på nuværende tidspunkt.

Forsøget blev udarbejdet i et samarbejde med GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), Gas Storage Denmark og universitetet i Uppsala. COWI Arealer og rettigheder har bidraget med indlæg ved informationsmødet, lodsejerdialog og indgåelse af frivillige aftaler forud for de supplerende seismiske undersøgelser.

Selve undersøgelsen

Den seismologiske undersøgelse består af 2 store specialkøretøjer, hvorpå der er monteret kraftige vibratorer. Disse vibratorer sender rystelser ned i jorden og de forskellige jordlag reflekterer dele af vibrationerne tilbage igen. Dette retursignal bliver opfanget af geofoner og dermed viden og data om de forskellige jordlag og den geologiske sammensætning i området.

Lodsejerdialog og kommunikation og den gode historie

COWI Arealer og rettigheder stod for lodsejerdialogen, som er et af vores specialer. Beboerne i området var inviteret til informationsmøde hvor der blev givet en teknisk præsentation af undersøgelsen og efterfølgende blev der budt på fin aftensmad. Undersøgelsen blev meget positiv modtaget og stemningen var meget bedre end vi er vandt til fra andre projekter. Det var tydeligt at alle beboer i området rigtig gerne ville bidrage til den grønne omstilling.

Til orienteringsmødet havde vi medbragt frivillige aftaler til de af undersøgelsen berørte lodsejere og allerede samme aften var de første underskrevne aftaler i hus. Efterfølgende accepterede alle på nær en enkelt lodsejer at lægge areal til undersøgelsen.

Det skyldes naturligvis det solide arbejde fra COWI Arealer og rettigheder, eller måske i realiteten det, at der kan lagres CO₂ i undergrunden og det kan hjælpe mod klimaforandringerne. Når blot budskabet er godt er det i sagens natur nemmere at skabe en positiv stemning og dermed lettere at få et projekt gennemført uden langvarige forhandlinger.

Det har været en positiv oplevelse og et super godt samarbejde for alle på holdet, GEUS, Gas Storage Denmark universitetet i Uppsala og COWI. Nye spændende undersøgelser står for at skulle i gang i meget nærfremtid. Det glæder vi os meget til. Vi stiller til enhver tid op til vanskelige forhandlinger og processer på vegne af vores kunder, vi lever af at skabe gode relationer – men nogle gange er det rart at kunne fortælle, at den gode relation kom fra projektets indhold.

Yderligere informationer:

Majbritt Bonde Hallkvist, Landinspektør, Projektchef mbha@cowi.com ,

Tobias Mark Thomsen, Landinspektør tbto@cowi.dk,

Peter Erbs-Maibing, Landinspektør, Gis-specialist peem@cowi.com

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s