for Meget Vand?

EKSPROPRIATIONSHJEMMEL
TIL KLIMASIKRING

I takt med at klimaforandringerne bliver en realitet skal vi i det danske samfund forholde os til hvordan især øgede vandmængder påvirker vores land og liv. En af COWI’s førende specialister til projektering af kystsikringsprojekter har formuleret det: “Der er alt for meget vand alle mulige steder”. Det måske lidt lakoniske udtryk afspejler en seriøs problemstilling omkring vandstand, navnlig stormflodsoversvømmelse, stigende grundvandsspejl og øget nedbør. Med det nyligt afholdte COP26 i Glasgow er vigtigheden af klimadagsordenen endnu en gang blevet understreget med fed, og det er nok uundgåeligt, at alle kommuner I Danmark fremover kommer til at prioritere og afsætte midler til klimatilpasningsprojekter. Det vil formentligt vise sig for dyrt at lade være, da skadesomkostninger i tilfælde af oversvømmelser er enormt høje.

Klimatilpasningsprojekter berører typisk arealer og rettigheder. Det kan være nødvendigt at ekspropriere fast ejendom for at kunne gennemføre projekter med klimatilpasningsformål. I COWI har vi mange års erfaring med ekspropriationsprocesser og aftaler med lodsejere, når en kommune har brug for at etablere et anlæg. I den sammenhæng rådgiver COWI typisk igennem hele processen fra planlægning og eksekvering af ekspropriationen til fastsættelse af erstatningstilbud til lodsejere samt berigtigelse.

Ekspropriation skal som bekendt foregå til et samfundsnyttigt formål og være vedtaget ved lov. Kravet til lovhjemmel anses for at være skærpet idet ekspropriation er et indgreb i lodsejerens grundlovssikrede rettigheder. Ekspropriationshjemlen må derfor være tilstrækkelig præcis. Ekspropriation til klimaformål kræver altså en hjemmel i lovgivningen, der passer konkret til det pågældende klimatilpasningsprojekt. Som det er i dag, eksisterer der en række ekspropriationshjemler og det forekommer, at det for byrådet er muligt, at mere end en hjemmel er anvendelig.

Nogle af de mest anvendte ekspropriationshjemler findes i varmeforsyningsloven, vandforsyningsloven, miljøbeskyttelsesloven og planloven. Lovene har forskellige formål og forskellige processuelle regler for projekttilladelser, hvilket medfører, at der er en række forhold af stor betydning for projektet, som er vigtige at have styr på, inden ekspropriationshjemlen vælges.

Tag for eksempel en kommune, som planlægger et regnvandsbassin. Det bliver udlagt i lokalplanen for et byudviklingsområde til håndtering og forsinkelse af områdets regn- og overfladevand til afhjælpning af vandpresset på spildevandssystemet. I virkeliggørelsen af regnvandsbassinet kan det være nødvendigt at ekspropriere et areal, evt. ved frivillig aftale på ekspropriationslignende vilkår, og det er nu op til byrådet at vælge den hjemmel, der konkret passer bedst til projektet. Det er klart, at lodsejeren, hvis areal skal anvendes til regnvandsbassinet, er beskyttet af de almindelige ekspropriationsretlige betingelser om præcision og nødvendighed m.v. og disse forudsætninger skal være opfyldt uanset valg af ekspropriationshjemmel. Tilbage står forholdet, at den valgte ekspropriationshjemmel har betydning for hvilke processuelle regler, der finder anvendelse for ekspropriationens gennemførelse, navnlig ift. den pågældende særlovgivnings regler for klage og søgsmål.

Når byrådet foretager ekspropriationen, skal det sikre sig, at forholdet til anden lovgivning er på plads. Det viser sig ind imellem at kollidere med den tidsplan som anlægget skal etableres indenfor. Det kunne være, at det med spildevandsplanen står klart, at det haster at få etableret regnvandsbassinet for at undgå oversvømmelsesskader og de skadesomkostninger, der er konsekvensen deraf, og måske handler det også om at undgå en forringelse af vandmiljøets kvalitet, hvis der ved skybrud, kommer overløb i spildevandssystemet. I denne sag kan det, som det er set i Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser, være relevant om spildevandsplanen, som kommunerne har fået til opgave af udforme, er præcis nok til at udgøre grundlaget for ekspropriation.

Der vil typisk være en pligt til at foretage en miljøvurdering af større anlæg, og er der en risiko for, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal der muligvis foretages en fuldstændig habitatkonsekvensvurdering, som det f.eks. var tilfældet i et spildevandsprojekt i nærheden af Tryggevælde Ådal. Projektet bestod i at etablere et forsinkelsesbassin, hvilket nødvendiggjorde at ekspropriere et areal hertil. VVM-tilladelsen til udledning af regnvand til Tryggevælde å, som indgår i det internationale naturbeskyttede område Tryggevælde Ådal, blev dog påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som ophævede VVM-tilladelsen pga. manglende konsekvensvurdering. I sidste ende havde det den konsekvens, at ekspropriationen der var gennemført, blev ophævet. Udgangspunktet er altså, at forholdet til anden lovgivning skal være fuldstændig afklaret inden ekspropriationen gennemføres. Det viser sig ofte i praksis at være forbundet med vanskeligheder fordi lovgivningen er kompleks. En pointe, der er værd at bemærke, er, at selvom processen til at etablere et klimasikringsprojekt kan være lang, så ender processen som regel op i at blive unødvendig lang og dyr, hvis der er vigtige dele af processen, der ikke er på plads med rettidig omhu. Derfor synes vi i COWI, at det giver god mening at levere den rette rådgivning, så de vigtige klimasikringsprojekter lykkes.

Hvis du vil vide mere kontakt:

Lærke Assenbjerg
PhD Erhvervsjurist


leag@cowi.com

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s