Drifts- og vedligeholdelsesaftaler – imellem teknik og jura

Drifts- og vedligeholdelsesaftaler er en særlig type af aftaler, hvor teknisk viden spiller en lige så stor del som jura.

Drifts- og vedligeholdelsesaftaler kommer i små og store størrelser og kan omhandle alt fra renholdelse af f.eks. en forplads til en letbanestation med to tilstødende lodsejere til et større infrastrukturanlæg på en længere strækning med tilhørende over- og underjordiske bygværker med mange interessenter.

I hverdagen tænker de fleste sjældent over, hvor mange ting i byrummet, der skal driftes og vedligeholdes jævnligt, men det kan være mange, f.eks. signalregulerede kryds, trappetårne, master, tunneller, ledninger, herunder afvanding, beplantning, cykelstativer, færdselsveje, cykelsti, ganglinjer, offentlige veje, perroner, platforme, gangbroer osv.

Den daglige drift kan indeholde alle former for driftsforstyrrelser, men også tømning af skraldespande, snerydning og vinterberedskab samt sikring af fritrums profiler. Hertil skal der måske ske monitorering af vagabonderende strøm, eftersyn af sporbærende bygværker og andre større mere krævende driftsopgaver.

Inden aftaledokumenterne påbegyndes, er det vigtigt med en grundig gennemgang af parternes behov og teknikernes viden. Dette kan med fordel ske i en workshop, hvor behovet noteres i et termsheet, der oplister de for projektet vigtigste ting. Det kan være formål og målsætninger, tidsplan, orienteringspligt, grænseflader, økonomi, midlertidige og permanente forhold, koordinering offentlige arrangementer osv.

Et termsheet kan med fordel anvendes til at få rammerne og parternes ønsker for aftalen på plads, inden man bruger tid på at finpudse de juridiske formuleringer og grundlæggende aftalevilkår, såsom placering af omkostninger, ansvarsfordeling osv.

Skulle det uheldige ske, at der er driftsforstyrrelse eller sågar en ulykke, er det tillige vigtigt, at der ved fælles grænseflader sker en gensidig underretning af parterne og koordinering af evakueringsforhold.

Servitutter:

Ved større anlægsprojekter er der ofte sket en forudgående ekspropriation, hvor der pålægges servitutter på ejendommen. Det er vigtigt at huske, at der kan være behov for at opdatere servitutterne senere og eventuelt i overensstemmelse med drift- og vedligeholdelsesaftalen. Ligeledes kan der være elementer i servitutterne, som med fordel kan gentages i aftalen for overblikkets skyld.

Instruktion og overlevering:

Aftalen skal foruden at regulere vilkårene mellem parterne tillige fungere i praksis. Efter aftaleindgåelse kan det derfor være en fordel at holde et overleveringsmøde med de personer, der har det daglige ansvar for driften hos parterne. Herudover kan det være en fordel at udarbejde et instruktionsark, der kort oplister og forklarer, hvilket reaktionsmønster der udløses ved forskellige begivenheder samt praktisk information som f.eks lokation af nøglebokse, kontaktoplysninger osv. Ved større projektområder kan det desuden overvejes, hvorvidt der er muligt at deltage i halvårlige dialogmøder med kommuner, ledningsejere eller andre relevante interessenter således at fremtidige større vedligeholdelsesarbejder kan planlægges og koordineres i god tid.  

COWIs jurister laver mange drift- og vedligeholdelsesaftaler og altid i samarbejde med andre faggrupper – det kan være landinspektører, entreprenører, geografer, ingeniører og CSM-specialister for at nævne nogle stykker. Kontakt os gerne for en uformel snak.

Hvis du vil vide mere, kontakt

Markedschef Carsten Schledermann CASR@COWI.com

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s