Erstatninger for strukturskade går ikke i takt

Strukturskade er den forringelse af dyrkningsjorden, der opstår som følge af kørsel med tunge maskiner og opgravning af jorden. Strukturskade forekommer i forskellige grader fra den helt lette, hvor der måske kun er kørt kortvarigt på jorden i en tør periode, til den helt svære hvor både muldjord og råjord har været gravet op i stor dybde og der er kørt med tunge maskiner i en våd periode.

Strukturskaden opstår typisk, når landbrugsjord har været anvendt midlertidigt som arbejdsareal i forbindelse med anlægsarbejder. Efter brug leveres jorden normalt tilbage til landmanden i retableret form; det vil sige, at først råjord og dernæst muldjorden lægges på plads. I nogle tilfælde dybdepløjes (grubbes) for at løsne jord, der er blevet komprimeret. Harvning og stensamling kan også være nødvendigt. Den balancerede og dyrkningsegnede struktur i jordens dyrkningslag, der er et resultat af mange års dyrkning og jordbearbejdning, kommer simpelt hen ud af “sync”, og det kræver arbejde og tålmodighed at få jorden tilbage i samme dyrkningsstand som før strukturskaden indtraf. Dybtliggende skader kan være næsten uoprettelige.

Teori og praktiske forsøg viser, at jorden simpelt hen yder mindre i en årrække efter brug som arbejdsareal. Udbyttet på afgrøderne går ned og jorden kan være vanskelig at færdes på med landbrugsmaskiner, fordi jorden ikke kan bære maskinerne på samme måde som før.

Strukturskaderne opleves ofte som et betydeligt problem for landmændene. Da sporene efter strukturskade kan tage mange år – op til 10 år eller mere – at slette, kan det være svært at sætte tal på, når der skal beregnes en erstatning for, hvilken skade der er sket på strukturen i jorden.

Strukturskaden skal naturligvis som al anden erstatning fastsættes konkret for den enkelte ejendom. Der er dog en mangeårig praksis for at bruge en form for standardiserede takster for strukturskade, så det ikke er nødvendigt at starte helt forfra hver gang. Der er forskellige bud på, hvordan strukturskade skal takseres:

Maksimal erstatning for svær strukturskade
Landsaftale for vand- og spildevandsanlæg3,72 kr./m²
Banedanmark2,50 kr./m²
Vejdirektoratet2,50 kr./m²
Energinet – Baltic Pipe5,13 kr./m²

Mange kommuner benytter i praksis de takster, der fremgår af landsaftalerne.

Vejdirektoratet og Banedanmark læner sig op ad et erstatningsniveau, der bl.a. blev fastlagt i en række principielle kendelser fra Sønderborg-motorvejen i 2013, hvor ekspropriationskommissionen meget konkret tog stilling til spørgsmålet om strukturskade. Ekspropriationskommissionen konstaterede, at strukturskaden var omfattende og af alvorlig karakter, hvilket blev takseret til 2,50 kr./m2.

Energinet har i oktober 2020 efter pres fra landbrugets organisationer fastsat nye erstatningstakster for strukturskade i forbindelse med Baltic Pipe projektet; den nye naturgastransmissionsledning, der krydser Danmark fra vestkysten til Østersøen via Jylland, Fyn og Sydsjælland.

Landbrug & Fødevarers videnscenter SEGES har for Energinet foretaget en ny beregning af erstatningerne for strukturskade. SEGES har konkluderet, at de nuværende erstatningssatser ikke står mål med de skader, der kan forventes. Det skulle blandt andet skyldes, at de gamle takster var opgjort på baggrund af undersøgelser tilbage fra 1970’erne. De er nu blevet tilpasset nutidige forhold. SEGES har desværre ikke offentliggjort nærmere oplysninger om, hvilke forudsætninger, der har ændret sig siden 1970’erne, men det spiller givetvis en rolle, at der på et gasrørledningsprojekt køres med ekstraordinært tungt grej og at en del af arbejdet kommer til at foregå i fugtige perioder, ligesom grundlæggende økonomiske forudsætninger kan have ændret sig, f.eks. afgrødepriser og renteniveau.

Den højeste erstatning for svær strukturskade, som primært er en midlertidig ulempe, nærmer sig altså 1/3 af jordprisen. Selv om Energinet og SEGES’ nye takster er skræddersyet til Baltic Pipe-projektet, er katten nu ude af sækken, og det må forventes, at mange landmænd vil henvise til SEGES’ nye beregninger i mange andre projekter, også med helt andre forudsætninger.

Kan de øvrige anlægsmyndigheder modstå presset? Og vil taksationskommissionerne hoppe med på vognen? Det bliver en interessant udvikling at følge – og det er selvfølgelig også interessant, om der vil være en afsmittende effekt på taksterne i landsaftalerne, når de skal revideres i 2021. SEGES er jo den ene part ved forhandlingsbordet, så hvem ved…

Vil du vide mere…

Fagchef Mads Sanddal Jeppesen, msje@cowi.com, +45 5640 6642, LinkedIn

Landinspektør Roar Juul Borgen, rjbo@cowi.com, +45 5640 1558, LinkedIn

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s