Nogle gange går bølgerne højt på ekspropriationsforretninger. Det er ikke mærkeligt, da ekspropriation omhandler et tvangsindgreb i den private ejendomsret – noget som har stor følelsesmæssigt betydning for langt de fleste mennesker. Derfor kan det også ramme ekstra hårdt, når en lodsejer rammes af det der omtales som “erstatningsfri regulering”. Det betyder nemlig, at lodsejer ikke får erstatning, også selvom der helt tydeligt kan dokumenteres et tab.
Men hov, i Grundloven står der højt og tydeligt at der kun skal ske ekspropriation mod fuld erstatning. Hvordan hænger det lige sammen?
Det kan være komplekst, men lad os kigge på et eksempel, hvor det ikke handler om ekspropriation, men som illustrerer et af principperne bag erstatningsfri regulering:
- Anders køber et sommerhus i anden række til havet i år 2000. I første række ligger en ubebygget sommerhusgrund, som ejes af Børge. Anders har en lækker terrasse og drikker eftermiddagskaffe i solen med havudsigt. Som årene går modtager Anders flere gode købstilbud på sit sommerhus, men han er så glad sit sommerhus, så han sælger ikke.
- I 2015 sælger Børge sin sommerhusgrund til Carl som drømmer om et stort, nybygget sommerhus. Og i 2017 står et fuldt færdigbygget sommerhus klar i to etager i første række til havet. Nu er det Carl der har terrasse med havudsigt og sol.
- Anders har til gengæld mistet sin havudsigt og sin eftermiddagssol. Så nu gider han ikke at bruge sommerhuset mere. Men nu er prisen på sommerhuset faldet betragteligt og han kan slet ikke få det for huset, som dengang han lå helt uforstyrret i anden række.
- Anders’ aftensol og havudsigt var ikke en “beskyttet rettighed”. Han vidste eller burde have vidst, at der kunne blive bygget et hus i første række når som helst. Så han skal blot være glad for de 15 år han fik på terrassen. Men han synes det er træls og også uretfærdigt, at han både har mistet udsigt, eftermiddagssol og at sommerhuset er blevet mindre værd.
(U)beskyttede goder og rettigheder
På samme måde kan der opstå situationer når der eksproprieres, hvor lodsejer har haft nogle goder eller rettigheder, som ikke er beskyttede, men som forsvinder ved ekspropriationsindgrebet. Et typisk eksempel er en butiksejendom, som har direkte vejadgang til en stor offentlig vej, hvor der er meget trafik og dermed er der mange “strøgkunder”. På grund af anlægsprojektet, bliver vejadgangen til butikken flyttet til en mindre villavej på bagsiden af butikken, hvor der er langt mindre trafik. Butikken oplever herefter et fald i omsætningen, da antallet af strøgkunder falder.
Butikken har ikke krav på direkte tilslutning til den store offentlige vej. De har kun krav på tilslutning til offentlig vej. Det har højesteret fastslået i flere domme, bl.a. i Vilstrup-dommen U.2001.1446 H. Derfor modtager butikken ikke erstatning for, at vejadgangen flyttes til trods for, at der kan dokumenteres et ikke ubetydeligt tab.
Det kan til tider være yderst vanskeligt at identificere om en rettighed/gode er beskyttet, da flere forhold kan være blandet ind i hinanden og indbyrdes være afhængige som tandhjul i en maskine. COWI har en række eksperter der kender lovgivning og retspraksis på området, og det vil derfor ofte være fornuftigt at søge rådgivning når det handler om spørgsmål om “erstatningsfri regulering” eller “beskyttede rettigheder”, idet retspraksis er omfattende og området komplekst.
Du kan se frem til at læse om retspraksis på området i næste uges indlæg, hvor Mads Sanddal Jeppesen skriver om en ny og vigtig dom på området.
Vil du vide mere…
Jes Høgsberg Lind, jehl@cowi.com, +45 5640 1732, LinkedIn
Mads Sanddal Jeppesen, msje@cowi.com, +45 5640 6642, LinkedIn
treoghalvfjerds 