Hvem lægger fliserne? – Retablering efter ekspropriation

Det er ofte en problematik der dukker op på ekspropriationsforretninger – kommunale som statslige – hvad sker der når anlægsarbejderne er udført, hvordan retableres de midlertidige arealer og hvordan tilbageleveres de til lodsejer?

Og det der ved første øjekast som regel virker oplagt og rimeligt er, at anlægsmyndigheden naturligvis retablerer efterfølgende til samme stand som den overtog arealerne i – og af og til stilles der slet ikke spørgsmål ved det. Fra barnsben har vi lært, at når vi låner noget, så leverer vi det også tilbage i samme stand, og er noget ødelagt, så erstattes det. Anlægsmyndigheden har allerede kontraheret med en entreprenør og hvad er mere naturligt end, at de udfører retableringsarbejdet og rydder op efter projektet.

Og det ligger naturligvis fast, at det økonomiske ansvar for retableringen påhviler anlægsmyndigheden. Det er indiskutabelt en del af de samlede udgifter for anlægsprojektet. Derimod kan der være god grund til at overveje, hvem der faktisk skal være aktør og udføre retableringen. Det er vores erfaring og i udgangspunkt anbefaling, at det kan være fornuftigt, at den sidste afsluttende retablering forestås af lodsejer selv og ikke af anlægsmyndigheden. Der er naturligvis situationer hvor retablering ved anlægsmyndigheden er at foretrække, men vi kigger lige først på hvorfor det med fordel kan overlades til lodsejer.

Overgår opgaven til lodsejer indebærer det en række reelle fordele for begge parter. For anlægsmyndigheden betyder det blandt andet at man ikke bliver involveret i spørgsmål om kvaliteten af det udførte arbejder. Hvis der er tale om mere end simpel retablering, f.eks. etablering af kørefast belægning eller opsætning af hæk, så kræver det, at begge parter inden etablering er enige om til hvilket niveau opgaven skal udføres, og er det anlægsmyndighedens entreprenør der udfører opgaven, vil førsteårs gennemgang og garantiforpligtigelse involvere anlægsmyndigheden og måske også femårs gennemgang. Forpligtigelsen kan naturligvis transporteres til lodsejer, men det forudsætter enighed om det udførte arbejde og deltagelse i afleveringsforretning m.v. Opgaver der både trækker tråde langt ud efter anlæggets færdiggørelse og kan give konflikt. Det er set, at entreprenørens fortolkning af opgaven, måske særligt de opgaver der løses sidst i projektet, ikke altid matcher lodsejers forventninger.

Rent praktisk er en klassisk jord-og-beton entreprenør måske heller ikke den bedste til at plante hæk, flytte flagstænger og lamper, opsætte trådhegn o.s.v. Det kræver ofte andre fagkundskaber at lave de sidste finisharbejder sådan som lodsejerne ønsker sig det. Det vil sandsynligvis være større sikkerhed for at lodsejeren får det lige som han eller hun vil have det, hvis vedkommende selv står for arbejdet.

Det betyder, at der med fordel for begge parter aftales, at et areal tilbageleveres i en stand hvor den sidste retablering udestår. Et areal kan f.eks afleveres med stabilgrus, så lodsejer selv skal stå for at lægge fliser. Udgiften til at lægge fliser kan herefter kapitaliseres og anlægsmyndigheden tilbyder lodsejer en erstatningssum.  Samme procedure benytter man ofte ved tilbagelevering af lokaler i erhvervslejemål. Kontrakten foreskriver at lejemålet skal afleveres fuldt istandsat, men i 9 ud af 10 tilfælde, kapitaliseres udgiften til istandsættelse og udlejer får dette beløb i hånden. Når udlejer har en ny lejer, kan beløbet bruges til netop den istandsættelse som den nye lejer har brug for. På samme måde kan en lodsejer selv vælge hvordan den sidste finish skal det ud.

Det er naturligvis en forudsætning for at overlade retableringen til lodsejer, at retableringen kapitaliseres korrekt., Det er ikke greb for at mindske de konkrete anlægsomkostninger, men i højere grad for at reducere følgeomkostninger og øge den generelle tilfredshed hos de involverede parter. Og i den forbindelse er det bl.a. vigtigt at være opmærksom på moms, når erstatningen opgøres. Private lodsejere kan som udgangspunkt ikke afløfte moms og den skal derfor indeholdes i erstatningen i modsætning til professionelle ejere og brugere.

Andre forhold der kan tale for, at anlægsmyndigheden selv forestår retablering, er sikkerhed for at denne er udført til det bestemt tidspunkt som af andre årsager kan være kritiske for anlægsmyndigheden. Ved en større og ensartet reetablering vil anlægsmyndigheden antageligt opnå en økonomisk fordel ved et større indkøb, og så er der naturligvis de situationer, hvor mere bløde værdier, som faktuelle sociale forhold taler for at anlægsmyndigheden forstår retableringen, f.eks. hvis der er tale om ældre lodsejere, med færre kræfter til og ressourcer til selv at udføre opgaven, uanset om det er kontrahering med en anlægsgartner, eller at forestå arbejdet selv.

Generelt er det COWI´s anbefaling at strategien for retablering indtænkes tidligt i projektet og gerne således at det kan indgå i en udbudsproces.   

Vil du vide mere…

Jes Høgsberg Lind, jehl@cowi.com, +45 5640 1732, LinkedIn

Mads Sanddal Jeppesen, msje@cowi.com, +45 5640 6642, LinkedIn

Morten Krebs, mtk@cowi.com, +45 5640 1047, LinkedIn

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s