Need or nice to have – det er spørgsmålet

Det er et spørgsmål der ofte kommer op i samarbejdet med projekterende ingeniørkollegaer. Og det er forståeligt, for hellere lidt ekstra til byggepladsen eller servitutzonen så der er plads til udførelse og beskyttelse af de mange nyttige og vitale anlæg vi er med at anlægge. Her er det så at §73, I ved den fra grundloven som vores blog har taget navn fra, kommer i spil.

Og selvom der ikke er tale om ekspropriation, så er nice versus need en relevant overvejelse at have med i projektering og planlægning. Der er naturligvis det indlysende økonomiske argument; hvorfor risikere at betale for et byggepladsareal eller en servitutzone, der ikke er nødvendig? Men helt ærlig, særligt i det åbne land er det ikke udgifter til byggepladser eller servituterstatning, der tynger i anlægsbudgettet.

Så er der jo lige det med ejendomsretten.

I dette indlæg er fokus ikke så meget på byggepladsarealer, men på servitutarealer. For det er her mange af os falder i. Eller gør vi? Er vi ikke bare pragmatiske? Alle der beskæftiger sig jævnligt med pålæg af servitutter (det kan være til beskyttelse af ledningsanlæg, jordankre eller noget helt tredje) kender problemet og løsningen. For hvor svært er det?

Vi skal pålægge en beskyttelseszone; det kan være en afløbsledning med en zone på 2,5 meter på begge sider af ledningen. Det er sket mange gange før og der er sådan servitutten nu engang ser ud. Så ledningen bliver lagt ind på matrikelkortet og der bliver tegnet en 2,5 meter + 2,5 meter zone omkring ledningen – så langt så godt. Men så er det at vi begynder at gennemgå traceet og det der grundstykke, der ligger lige i udkanten af servitutbæltet strejfer lige grunden. Og vi ved jo også godt hvad tinglysning koster, så vi vælger ikke at tinglyse på ejendommen – det er kun en halv m² og med 2,4 meter er der stadig masser af plads og sikkerhed for ledningen.

Men – for det er her, det første ‘men’ dukker op – hvis vi pga. et skel kan nøjes med 2,4 meter eller måske 2,35 meter hvorfor kan vi så ikke nøjes med det på hele strækningen? Pjat tænker du, for hvad betyder 15 cm? Så har vi på den første meter brugt 15 cm2, og gang det op med et par kilometer trace så har vi snart brugt en parcelhusgrund eller to. Nice… men er det så need?

Der er naturligvis af og til den situation at de faktiske fysiske forhold betinger en indskrænkning af en servitutzone. Men – og her er det andet ‘men’ – hvordan er den oprindelige servitutzone egentlig fastlagt? Har der siddet en erfaren gravemand og vurderet at 2,5 meter + 2,5 meter er en rimelig zone til en gravemaskine for drift af ledningen og det der sker 2,5 meter fra ledningen kan ikke skade den. Eller er der mon udført en statisk beregning af hvilket akseltryk og hvilken belastning ledningen kan tåle i hvilken afstand?

Sandheden ligger sikkert midt imellem.

Bredden på servitutbælter er ofte fastsat af praktiske hensyn – mere end af videnskabelige. Og når man frafalder tinglysning ved små overskridelser af skel, er det udtryk for, at ledningsejeren accepterer, at man ikke altid kan udnytte det normale servitutbæltes mulighed for at arbejde i “ro og mag”, men lever med at skulle arbejde i et reduceret servitutbælte med særlige foranstaltninger, f.eks. gravekasse, afstivning og lignende. Det er meget rimeligt og fornuftigt, at ledningsejere indimellem vælger ikke at ulejlige ledningens naboer med noget, der vil blive opfattet som pjat og bagateller.

Tanken med dette indlæg, er ikke at afgøre hvilken fremgangsmåde der er den mest rigtige for at udforme en servitut. Det handler om at gøre sig de rette overvejelser inden man fravælger at bruge det fulde servitutbælte, (næsten) uanset hvor lidt et skel overskrides af en servitutzone og i den sammenhæng beslutte om zonen er need to have – og så må skellets placering i udgangspunkt være underordnet. Og er zonen i virkeligheden nice to have, så bør man overveje, med skyldigt hensyn til ejendomsrettens ukrænkelighed, om ikke den kan reduceres til need, selvom det måske udløser en drøftelse eller to med de projekterende ingeniører.

Og det betyder også at vi med vores arbejde støtter verdensmål 1 delmål 1.4 som også har relevans i det arbejde vi udfører over for de lodsejere der berøres at de projekter vi er involveret i, for verdensmålene gælder også i Danmark – selvom vi naturligvis er et helt anden sted end mange andre dele af verden.

Delmål 1.4

Inden 2030 skal det sikres, at alle mænd og kvinder, især de fattige og de udsatte, har lige ret til de økonomiske ressourcer samt adgang til basale serviceydelser, ejerskab og kontrol over land og andre former for ejendom, arv, naturressourcer, passende ny teknologi og finansielle tjenesteydelser herunder mikrofinansiering.

Vil du vide mere?

Morten Krebs, mtk@cowi.com, +45 5640 1047, LinkedIn

Mads Sanddal Jeppesen, msje@cowi.com, +45 5640 6642, LinkedIn

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s